Jeg har en bikinikrop – og det har du også
1. maj 2017Lige om lidt – håber jeg – så varmer solen, og vi smider tøjet og soler os, bader, griner og lever. Eller nogle gør.
Og andre tænker, at de har for tykke lår, for bløde maver og så videre og så videre.
Og hvad endnu værre er, at jeg vil grille en sommerhat på, at vi også i år vil høre nedladende bemærkninger og debatter om, at tykke mennesker ikke skal genere andres synsfelt med deres deller og derfor må dække sig lidt til!
Den slags debatter hørte jeg aldrig, da jeg var barn og ung. Selvfølgelig var der desværre også kvinder dengang, der kæmpede med selvværd og/eller bare ikke havde lyst til at vise sig i bikini. Men jeg husker ikke en eneste avisartikel om aldersgrænser for bikini. Sådan en var der blandt andet for fire år siden, hvor en eller anden undersøgelse påstod at 7 ud af 10 danskere mente, at kvinder under 40 ikke burde gå på stranden i bikini!
Personligt mener jeg at 10 ud af 10 bør gå i bikini. Hvis de har lyst. Det har jeg.
Jeg vendte tilbage til bikinierne, efter jeg fyldte 40, fordi jeg fik lyst til at droppe tanker om, at deller på ryggen og en for blød mave skulle gemmes bag en badedragt. Jeg bruger stadig badedragter også – men nu efter lyst. Og for mig er det afgørende at mærke, hvad har JEG lyst til helt uden hensyn til hvad andre synes om strækmærker, deller og slap hud.
For jeg tror desværre, at jeg, som jeg har gjort de seneste år, kan skrive blogs og klummer om strandkrops-skamning nogle år endnu, men jeg tror også, at vi alle kan medvirke til at mindske det. Blandt andet ved at vise os for hinanden med vores dejlige, almindelige, skønne kroppe. For en bikinikrop, det er jo bare en krop med bikini. Og ja, der er nogle der ser stramme og lækre ud, men der er også nogle, der er slappe og lækre. Jeg ved det, for jeg har set mig i spejlet:-)
Så hvis den undersøgelse jeg skrev om i 2014 stadig holder, hvor det viste sig at hver anden kvinde - HVER ANDEN - følte sig generet af at vise deres krop frem på stranden eller i omklædningsrummet. Så må vi begynde med kvinden i spejlet. Med os selv.
Med at mærke efter, om vi virkelig ikke har lyst til at tage på stranden og slappe af i solen eller spille bold med ungerne. Også selvom at bikinikroppen ikke helt er, som vi måske drømmer om. Og så gøre det.
Min pointe er, at der vil måske være nogle kedelige typer, der mener, at de skal dømme, hvad der er bikini-egnet, men vi behøver jo heldigvis ikke lytte til dem.