Skuffelser
Mental sundhed

Hvorfor er der så stor forskel på, hvordan vi tackler skuffelser?

17. september 2018
af Anette Aggerbeck, redigeret til web af Christina Forsberg
Skuffelser er en del af livet, men hvordan reagerer du på dem? Bliv klogere på din reaktion, og få tips til, hvordan du bedre håndterer de skuffelser, du møder.

Skuffelser, store som små, er en del af livet. Vi kan miste vores job eller blive forladt af kæresten, blive syge lige før drømmerejsen, opdage at vi ikke kan få børn, at manden er utro osv. Hvor nogle mennesker lader sig slå helt ud og ender i en depression, er andre hurtigt oppe på beatet igen og har lært noget nyt om sig selv, som de kan bruge i fremtiden. Men hvordan kan det være, at der er så stor forskel på, hvordan vi tackler skuffelser? Det har vi spurgt psykoterapeut Pernille Fournais om.

“Vores måde at håndtere skuffelser på hænger sammen med vores selvværd. Hvis vi hviler godt i os selv og føler os af værdi, tager vi lettere skuffelser med oprejst pande. Men hvis vi derimod ikke føler os gode nok, kan vi have en tendens til at føle os som magtesløse ofre,” siger hun.

Læs også: Bruger du dit liv på det rigtige?

Kærlighed fra forældrene

Offerrollen har mange ubevidst lært at kende som børn, fordi de ikke blev elsket betingelsesløst, men lærte at opføre sig på en bestemt måde for at få forældrenes kærlighed. At opføre sig som et offer, der ikke kan gøre for det, og som det er synd for, er en overlevelsesstrategi, som man ubevidst fører med sig ind i voksenlivet.

Det kan også tænkes, at vi har set, hvordan vores egen mor opførte sig som et offer, når hun blev skuffet. Eller at vi har oplevet mange nederlag og svigt i livet, der har gjort os sårbare over for skuffelser.

“Disse oplevelser sidder som sår på sjælen, så når vi møder nye skuffelser, bliver de gamle sår rippet op. Hvis man opdager, at det ikke handler om den skuffelse, man føler i nuet, men at det også handler om det gamle, er det en god idé at få det bearbejdet, for så bliver man mere robust over for skuffelser fremover. Vi kommer alle ud for skuffelser, så det er vigtigt at ruste sig – vi kan ikke standse bølgerne, men vi kan lære at surfe. På samme måde kan man sige, at vi ikke kan standse skuffelserne, men vi kan lære at tackle dem,” siger Pernille Fournais.

Læs også: Får du handlet eller drømmer du bare?

De pæne piger

Ifølge Pernille Fournais ligger det mere til kvinder end til mænd at føle sig som ofre. “Det er kulturelt betinget, fordi kvinder opdrages til at være de pæne piger. Det betyder, at de oftere end mænd vender deres følelser indad og bliver selvbebrejdende ofre, mens mænd har en større tendens til at gå i den modsatte pol og blive meget vrede. Nogle kan blive så aggressive og hævngerrige, at de skyder på alt og alle, og det kan blive meget ubehageligt,” siger Pernille Fournais.

En skuffelse kan hjælpe dig

En stor skuffelse kan hjælpe dig med at stoppe op og finde ud af, hvad du egentlig vil. Skuffelser rummer et stort udviklingspotentiale. Kernen i skuffelser er at finde ud af, hvad man ikke kan ændre, så man i stedet kan acceptere det. Og så ændre det, man kan. Pernille Fournais mener, at det er vigtigt at være til stede i nuet, når man bliver skuffet:

“Hvis du oplever en skuffelse og førhen er blevet skuffet over noget, du ikke har fået bearbejdet, så reagerer kroppen, som om den udsættes for den store skuffelse fra fortiden. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvad det handler om her og nu, og hvad der handler om fortiden."

Pernille Fournais opfordrer til, at man iagttager sine tanker, for ikke bare kroppen, men også tankerne fører os tilbage i tid. Lad ikke de negative tanker tage over, men vær bevidst om, hvordan du tænker og taler til dig selv. Kører du først i et negativt spor med dine tanker, bliver det en form for automatik.

“Man kan sige, at biologien tager over, fordi din hjerne er vant til at tænke på den måde. Men husk, at tanker bare er tanker. Det gælder om at hoppe ud af dem og vælge at gøre noget andet. Når du vælger sådan, så udvikler du dig som menneske. Når vi tramper en ny sti ved siden af den vante motorvej, bliver stien bredere og ender med at blive den nye motorvej. Sådan er det også med vores hjerne – den danner nye neuronforbindelser, når vi gør noget nyt,” forklarer Pernille Fournais.

Læs mere om psykoterapeut MPF Pernille Fournais på Balancekompagniet.dk

Læs også