Vrede
Mental sundhed

Derfor skal vi turde at føle vrede

Når vi sluger vores vrede, forsvinder den ikke. I stedet får den lov til at fylde og dræner os for energi. Læs her, hvorfor vrede hober sig op, hvad du kan bruge den til - og hvordan du slipper den igen.

Kan du udtrykke din vrede?

Mange af os har ofte svært ved at udtrykke vores vrede. Selvom vi kan mærke, at den syder og bobler bag facaden, er det ikke noget, vi giver los for og slipper ud. Men hvorfor egentlig ikke? Ifølge Pernille Melsted, der som coach afholder kurser i at slippe sin vrede løs, handler det om, at vrede for de fleste er en forbudt følelse.

– Vrede er en af de syv dødssynder. I buddhismen er vrede en af de fem forhindringer, og inden for New Age-bevægelsen er det en følelse, vi helst skal undgå, med mindre vi er oplyste. Vrede har et dårligt ry og er den mest misforståede og misbrugte følelse. Vi opfatter vrede som pinlig og primitiv. Så vi vil ikke have noget at gøre med vrede, siger Pernille Melsted, der også har studeret vrede omtalt i faglitteraturen.

– Mange bøger handler om at lære at styre sin vrede, men min erfaring er, at de fleste ikke har problemer med at styre deres vrede, men derimod har svært ved at få adgang til vreden, f.eks. når deres grænser er overtrådt. Mange kan mærke vreden, men fortrænger den, fordi de ikke bryder sig om at opleve følelsen, siger Pernille Melsted og understreger, at der ikke findes følelser, der er bedre end andre.

 

En sund og normal følelse

Vi har nemlig brug for alle vores følelser på forskellige tidspunkter. Følelser er de signaler, der fortæller os, hvordan vi har det. Så når vi mærker vrede, er det et signal om, at der er noget, vi skal have kigget på.

– Små børn har adgang til alle følelser, og vi er født med vrede som en sund og normal følelse, men vi kommer ud af kontakt med den af forskellige årsager. I vores opvækst har der måske været meget vrede, der kun blev brugt destruktivt, og vi tør derfor ikke selv være vrede. Eller også er vi måske vokset op i hjem, hvor vrede ikke var tilladt, og alt blev fejet ind under gulvtæppet. Mange skammer sig over deres vrede som voksne. Det kan være et stort stykke arbejde at kunne rumme alle sine følelser. Men det er vigtigt at kunne være med alt det, vi er. ”Jeg vil hellere være hel end god” er vigtige ord fra psykoanalytikeren Jung, siger Pernille Melsted.

 

LÆS OGSÅ: Hvornår er det ok at blive vred?

Vredens mange forklædninger

Mange mennesker er kommet så meget ud af kontakt med deres vrede, at de ikke er klar over, at de er vrede.

– Vreden kan maskere sig – den kan for eksempel vise sig som irritation, surmuleri, muthed, og man kan være tvær, kølig, trække sig osv. Skuffelse er vrede, som vi ikke har kommunikeret. Gråd kan dække over vrede, når vi ikke får sagt det, vi gerne vil, og bliver kede af det i stedet for. Handlingslammelse kan også være vrede, siger Pernille Melsted og peger på, at vi tit sidestiller vrede med aggression, men at det ikke er det samme.

– Aggression er noget, vi gør med vrede, men vrede i sig selv er ikke aggressiv. Man kan sagtens være vred og få sagt noget med værdighed og venlighed uden at virke aggressiv. En del af grunden til, at vi tager afstand fra vreden, er, at vi ikke tør blive vrede, fordi vi er bange for, at vi ikke kan styre den og eksploderer i aggression. Denne frygt i sig selv er et tegn på, at vrede har hobet sig op.

Og ophobet vrede er bestemt ikke godt for os. Vi kan nemlig fortrænge vores vrede så meget, at vi ikke længere er i stand til at føle den -  og dermed har mistet vores moralske kompas.

– Vi har meget at være vrede over, ikke mindst når det gælder ting i verden som voldtægt, krig og uretfærdighed. Hvis vi beslutter os for, at alt er godt, og at alt sker af en årsag for at undgå at mærke vrede, så tillader vi alt. Så det er ikke kun for vores egen skyld, at vrede er vigtigt, fordi den passer på os og hjælper os med at sætte grænser, men det er også vigtigt for vores omverden, at vi tillader os at blive vrede, siger Pernille Melsted.

 

Køb abonnement på Psykologi her >

Få tømt skraldet 

Når vi slæber rundt på gammel vrede, er det ifølge Pernille Melsted som at slæbe en sæk efter os med gammelt skrald.

– Vi tænker ikke over, at den vrede, vi ikke kommer af med, tynger, så det er vigtigt at få renset ud en gang imellem. Det er vigtigt at få tømt sækken med skrald, for det dræner os for energi at slæbe rundt på vrede. Anger Release har til formål at få frigivet noget energi ved bevidst at forløse gammel og ny vrede (læs mere om kurset Anger Release nederst, red.). Det kan dog ikke stå alene, for det er vigtigt, at man i hverdagen også øver sig i at kunne stå op for sig selv og sætte grænser, siger Pernille Melsted.

Hvis man vil arbejde med gammel vrede, kan man starte med at kigge på, hvor vreden kommer fra.

– Skam og vrede hænger ofte sammen. Hvis man bærer meget skam, har man lært, at man er forkert. Skam kan komme fra en opvækst med massiv kritik, hvor man har fået en følelse af at være værdiløs og forkert. Skammen kan være gemt bag en meget selvsikker facade, hvor vi overkompenserer for, at ingen skal se, at vi føler os små, sårbare, uelskede og forkerte. Skamfulde mennesker er ekstra sensitive og kan reagere med raseri ude af proportioner, hvis andre gør eller siger noget, der rammer ind i deres skam. Hvis du vil arbejde med vrede, så se på, om den hænger sammen med gammel skam. Se på, hvad du har lært om vrede, hvordan din vrede blev håndteret osv., siger Pernille Melsted.

Om eksperten og Anger Release

Pernille Melsted er coach, forfatter og foredragsholder og kvinden bag kurset ”Anger Release” – også kaldet vredesudløsning, hvor man som kursist gennem en dynamisk meditation bliver guidet til at komme i kontakt med sin vrede – og slippe den ud. Læs mere om kurset her

Læs mere om: