unormalt forhold til mad
Psykologi

Har du et unormalt forhold til mad? Du er ikke alene!

Hvor mange kvinder kender du, som har et sundt og ubesværet forhold til mad og vægt? Ikke mange, vel? Alt for mange af os døjer med madmisbrug, yoyo-vægt, skam og komplekser. Men hvad handler madfikseringen egentlig om?

Er dit forhold til mad unormalt i sådan en grad, at det er styrende i din hverdag?

Det værste, en dansk kvinde kan gøre i dag, er at tage på.

Sådan lyder det fra Marie Steenberger, der er ernæringsekspert og forfatter. Hun har arbejdet med kvinder og mad i 12 år og hjælper i dag kvinder ud af madmisbrug og mad-afhængighed. Og selv om det, hun siger, lyder ekstremt, så er der ifølge hende noget om snakken.

– Vægtøgning signalerer lav status, manglende kontrol, selvhad, minus succes. Vi ligger stadig under for høje krav til udseende, og vi laver alle mulige krumspring for at skabe et udseende, som vi tror giver os succes og anerkendelse.

Handler om meget mere end mad

Når overvægt nu er så skamfuldt, kan man undre sig over, at der er så mange overvægtige – herhjemme er hver anden voksne dansker overvægtig, og det samme gælder hvert femte barn. Ligesom man kan undre sig over, at så mange af os – også de slanke – har svært ved at kontrollere maden.

Det har cand.psych. Susanne Lunn, der er forsker ved Københavns Universitet med spiseforstyrrelser blandt sine primære forskningsområder, et bud på:

– Et forstyrret spisemønster handler ikke kun om at tage på eller tabe sig og om fokus på mad. Det er også en måde at regulere vanskelige følelser på, såsom at føle sig fortabt, misundelig, vred eller ikke god nok. Når man holder op med at spise eller overspiser, holder man også op med at føle ret meget.

Ernæringsekspert Marie Steenberger tilføjer:

– Vi vil altid som mennesker gribe til adspredelser for at komme væk fra det ubehagelige, her hos os i Vesten er mad lettilgængelig, så det er det, mange griber til, siger hun og slår fast, at folk generelt kun spiser ud af sult en ud af fem gange. Resten af gangene spiser vi af andre grunde, f.eks. fordi vi keder os, er stressede eller ensomme.

LÆS OGSÅ: 10 tegn på, at du - måske - har er unormalt forhold til mad

Overspisning mere og mere udbredt

Ernæringseksperten mener, at over 90 procent af alle kvinder har et forstyrret forhold til mad.

– Mange kvinder snacker hele dagen, fordi de er bange for at blive sultne. De spiser faktisk aldrig pga. reel sult, men er bange for at overspise og gå amok i mad. Og det med ikke at kunne styre sig er meget skambetonet, lyder det fra ernæringseksperten.

Og særligt overspisning er i stærk fremmarch – især blandt modne kvinder: Der er i dag langt flere, der overspiser, end der er mennesker med anoreksi og bulimi tilsammen.

– Det er typisk kvinder i 40’erne til 50’erne, der kommer til mig for at få hjælp til et vægttab, siger ernæringseksperten. Hun erfarer, at kvinderne ofte har døjet med overspisning i årtier, men intet har gjort tidligere på grund af skam.

Andre grunde til, at særligt de modne kvinder døjer med overspisning, kan man kun gisne om. Måske fordi vores kærlighedsliv på dette tidspunkt ofte lader noget tilbage at ønske. Måske fordi det er på det tidspunkt, vi stiller størst karrierekrav til os selv - og forskning understreger en stærk sammenhæng mellem stress og spisning.

LÆS OGSÅ: Sådan træner du evnen til kun at spise, når du er sulten 

Teenageårene spiller en vigtig rolle

Utvivlsomt er omverdenens idealer og forventninger også med til at presse os i en negativ retning. Og cand.psych. Susanne Lunn fortæller, at vi særligt bliver præget i vores teenageår: Slutter man ikke fred med sin krop der, kan det belastede forhold til kroppen og ønsket om at blive attraktiv tage éns opmærksomhed langt ind i voksenlivet.

– Jo yngre man er, jo mere bliver kulturen filtreret gennem de voksne. Forældre har en væsentlig betydning som rollemodeller. Hvis éns mor konstant er på kur eller går meget op i sit udseende, har det stor indflydelse. Selv for piger, der ikke vil ligne deres mor, er hun på det ubevidste plan en rollemodel og en meget vigtig påvirkningsfigur, også når det gælder vægt, krop, mad og spisning. Hvis en forælder f.eks. synes, at datteren er for tyk og gør opmærksom på det, kan det være stærkt prægende for hendes selvbillede, fortæller Susanne Lunn.

Vi må gribe i egen barm

Hvis man føler, at mad spiller en for stor rolle i livet, handler det i høj grad om, at man bliver bevidst om sine madmønstre - og at man står ved dem – så der sker en kursændring på det mentale plan. Og så påpeger Marie Steenberg, at vi som kvinder – uanset vores opvækst og andre faktorer, der præger os – også må gribe i egen barm og gøre op med den slankeindustri, der prædiker, at tynd er lig med sexet og lykkelig.

– Vi kvinder er nået til et sted, hvor vi selv snører korsettet meget stramt. Vi undertrykker os selv ved at skulle passe os selv ned i en særlig kvindelig form, hvor der ikke meget plads til nydelse, glæde – ikke bare mad, men også med sex, sanselighed, nydelse i det hele taget.

Ernæringseksperten understreger, at er du meget kontrolleret på mad, så er du det som regel også på andre områder. Men man tager ikke på at nyde sin mad:

– De kvinder, jeg arbejder med, skal i det hele taget give mere slip og nyde noget mere i stedet for at være bange for at tage på. Faktisk er det ofte sådan, at hvis du nyder maden og ikke kontrollerer den, vil du også undgå overspisning.

 

5 kvinder om overspisning

Malou, 47 år

- Har jeg en halv pakke småkager i skabet, ligger den simpelthen og kalder på mig, til den er udryddet. Jeg giver helst gæster alle rester med hjem for at undgå at proppe dem i mig. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke bare kan lade dem være og sige: Fint, så er der også småkager til næste besøg.

Marie Amalie, 32 år

- Når jeg sidder ved min pc med en svær opgave, går jeg tit ud og leder i køkkenskabene efter noget spiseligt. Jeg er ikke sulten, og jeg ved godt, jeg overspringshandler, Men jeg gør det alligevel. Som regel smager jeg ikke engang rigtig maden, når jeg så spiser den.

Maiken, 35 år

- Nede i butikken går jeg forbi mine yndlingschips, fast besluttet på ikke at købe dem. Jeg køber bare de
sunde varer, som jeg har bestemt hjemmefra, og så en pose Matadormix til børnenes fredagsslik. Det kan jeg alligevel ikke ret godt lide. Samme aften æder jeg det alligevel.

Emma, 28 år

- Jeg holdt op med at ryge. Nu spiser jeg i stedet for.  Pastiller, snackgulerødder, knækbrød. Selve spisningen er glædesløs, men uden bliver jeg virkelig nervøs. Som om jeg får nikotinabstinenser, selv om sidste smøg er seks måneder siden.

Frida, 42 år

- Jeg trænger altid til noget sødt, når jeg er ked af det eller føler mig ensom – og her efter skilsmissen er det stukket helt af. Lige når jeg synker chokoladen, har jeg det bedre. Bagefter foragter jeg mig selv.

4 kendetegn ved et sundt forhold til mad

Kan du svare ja til følgende, har du højst sandsynligt et sundt og afslappet forhold til mad. 

1. Jeg kan spise al mad uden dårlig samvittighed (også usund mad).

2. Jeg kan håndtere følelser uden at spise.

3. Jeg kan skelne mellem at være ”måltidssulten” og ”snacksulten”.

4. Jeg kan opleve stor nydelse og tilfredshed efter et måltid mad.

Kilde: ”Madmentor – fra indre kaos til madro” af Marie Steenberger og Sofia Manning

 

Læs mere om: