Hård barndom
Psykologi

En hård barndom kan have sine fordele

Faktisk kan der være fordele ved en udfordrende start på livet. Det viser en ny undersøgelse, som slår fast, at mennesker med en usikker barndom er mere omstillingsparate i stressede situationer!

En hård barndom kan have sine fordele 

Det kan være en fordel at starte livet i den hårde skole. Den konklusion drager en amerikansk undersøgelse af, hvor omstillingsparate mennesker er i stressede situationer. 

Tidligere undersøgelser har vist, at en utryg og uforudsigelig opvækst medfører dårligere psykisk sundhed, dårligere skolekundskaber og lavere intelligens. Men nu har amerikanske forskere undersøgt, om der kan være situationer, hvor dårlige opvækstvilkår kan være en fordel.

 

 

Fordel i visse situationer

Forsøgspersoner blev udsat for en psykologisk test, der målte deres evne til at være fleksibel i løsning af opgaver. Deltagerne blev delt i to grupper. En gruppe blev præsenteret for en fiktiv, negativ nyhedshistorie (som skulle give deltagerne en følelse af stress), hvorefter de skulle udføre fleksibilitetstesten.

 

LÆS OGSÅ: Teenagemoren om moderrollen: Jeg føler en sorg over, at hendes barndom er forbi

 

En anden gruppe – kontrolgruppen – blev præsenteret for en mere neutral nyhedshistorie, før de fik testen. Inden testen var forsøgspersonerne blevet stillet en række spørgsmål om deres opvækst – bl.a. om de var flyttet meget som børn, om forældrene var blevet skilt eller ramt af arbejdsløshed. Der var ingen forskel mellem deltagere, der var vokset op i et usikkert miljø, og dem, der havde haft en tryg barndom i kontrolgruppen. Men overraskende nok klarede de deltagere, hvis barndom var præget af usikkerhed, sig bedre i testen under stressende omstændigheder sammenlignet med deltagere, der havde haft en tryg barndom.

Forskerne slog fast, at en hård barndom under visse omstændigheder og i visse situationer kan være en fordel – men opfordrer naturligvis stadig forældre til at gøre deres bedste for at give deres børn en tryg barndom.

 

Kilde: Psykiatrifonden

Læs mere om: