Hold i hånd
Kærlighed og sex

At holde i hånd kan lindre smerte

22. september 2017
af Margrethe Vadmand
Foto: Panthermedia
En ny undersøgelse viser, at fysisk smerte bliver mindre, når du holder din elskede i hånden.

Kommende fædre kan måske være til nytte på fødestuen som mere end en mental støtte. For når de tager deres kones hånd, begynder deres hjerter at slå i takt, de ånder i takt, og hendes smerte aftager, skriver Science Daily i forbindelse med en ny undersøgelse.

Undersøgelsen ved University of Colorado blev sat i værk af smerteforskeren Pavel Goldstein, der fik ideen, da hans kone var i smerter under fødslen af deres datter, og det tilsyneladende hjalp på smerterne, når han holdt sin fødende kone i hånden.

LÆS OGSÅ: Virker placebo - selvom vi ved, vi snyder?

Synkronisering af hjerterytme

I Goldsteins undersøgelse deltog 22 heteroseksuelle par. Mændene blev tildelt observatørens rolle, mens kvinderne skulle påføres en lille smerte.

Alle havde instrumenter påført til at måle hjerterytme og vejrtrækning. På skift sad parrene enten sammen og rørte ikke hinanden, sad sammen og holdt i hånd eller sad i separate værelser. Derefter gentog de alle tre scenarier, da kvinden blev udsat for en mild varmesmerte på underarmen i to minutter. Som tidligere forsøg også har påvist, viste undersøgelsen, at par synkroniserer deres hjerterytme og vejrtrækning til en vis grad bare ved at sidde i samme rum. Men da kvinden blev udsat for smerte, og hendes partner ikke kunne røre ved hende, blev synkroniseringen afbrudt. Da manden igen fik lov til at holde hendes hånd, faldt deres systemer ind i en fælles rytme igen, og hendes smerte blev mindre.

Det ser altså ud til, at smerte afbryder den interpersonelle synkronisering, mens berøring – at holde i hånden – genskaber den og reducerer smerterne.

Læs også