Forbudte følelser
Familierelationer

Stå ved dine forbudte følelser – og få det bedre

Alle har dem. Få taler om dem. Følelser, som vi har vedtaget er upassende – eller i hvert fald kun acceptable i kortere perioder. Men det er hverken rart, sundt eller konstruktivt at dømme for eksempel ensomhed, sorg og manglende sexlyst ude.

Lær dine forbudte følelser at kende

”Hvad har du på hjerte?”, spørger Facebook, mens cursoren blinker i den hvide statusboks. Men i realiteten er det langtfra alt, vi har på hjerte, vi ønsker, at andre skal vide noget om.

Sådan er det også i det virkelige liv. Der er følelser til pænt brug og følelser til privat brug. Glæde, taknemmelighed, stolthed, eksaltation og kærlighed er en håndfuld af dem, vi gerne skilter med. Misundelse, skadefryd, afhængighed, ensomhed og sorg er til gengæld nogle af dem, vi holder for os selv. Men hvorfor egentlig

– Forbudte følelser er følelser, vi af forskellige årsager har dømt ude. De er ikke sjældent forekommende, de er bare ikke blandt dem, vi hylder som samfund. De opleves som pinlige eller skamfulde, og vi betragter tit os selv som mindre rigtige eller mindre attraktive for at have dem, forklarer psykoterapeut og forfatter til blandt andet bogen ”Introvert eller særligt sensitiv – guide til grænser, glæde og mening” Ilse Sand. Hun har tit siddet over for mennesker med forbudte følelser i sin praksis.

– Angst, nervøsitet og usikkerhed er nogle af dem. Nogle synes for eksempel, at det meget pinligt, hvis en date kan se, hvor nervøse de er. Andre skammer sig over manglende lyst til sex. Det er mere tabu i dag end tidligere, hvor lyst til sex kunne være værre, især for kvinder. Men faktisk er der mange par, der ikke har noget sexliv. Det reklamerer de bare ikke med, for vi tager det som en selvfølge, at det hører med til det gode liv at have det. Tidligere var vrede og grådighed ilde set − i dag er det mere flovt at være beskeden, ydmyg og tilbageholdende. Vi skal være fremme i skoene og føre os frem med selvtillid og overbevisning, siger Ilse Sand.

 

LÆS OGSÅ: Tre ærlige kvinder: Her er vores forbudte følelser

Vi vil gerne være perfekte

Når vi taler om rigtige og forkerte følelser, så handler det en hel del om, hvordan vi gerne vil iscenesætte os selv i det sociale og professionelle liv. Vi vil gerne have, at lyset falder rigtigt på os, og det betyder, at vi gerne drejer de mest flatterende sider udad, klemmer os ned i lidt for stramme sko og suger maven ind – også i følelseslivet. 

– I dag vil folk meget gerne være "rigtige". Og have de "rigtige" følelser. Egentlig vil vi allerhelst fremstå perfekte. Og nogle følelser hører måske ikke helt med til billedet. Så holder vi dem hellere for os selv eller lader, som om de næsten ikke fylder noget i os, selvom sandheden er helt modsat. Jo mere forbudte følelser føles, jo mere fylder de typisk, siger Ilse Sand.

Opskriften på det rigtige

Men hvor står spillereglerne for, hvad der er de rigtige og gode karakteristika og følelser at vise? En del af dem står uskrevne hen, men ifølge Ilse Sand er der et godt sted at se nogle af dem ekspliciteret.

– Du er: udadvendt, social, smilende, positiv, kan have mange bolde i luften, har stort overblik, personligt overskud og så videre. Det står sort på hvidt i jobannoncer, hvad tidens mest attraktive type er for en. Det er langtfra alle, der er sådan af natur, men de fleste prøver alligevel at passe ned i kassen, forklarer hun.

Et andet sted, hvor vi regulerer, hvad der er legitimt og illegitimt at sige højt omkring os selv, er på sociale medier, hvor vi bogstavelig talt kan vende tomlen op eller ned. Og det er også noget, psykologer kender til i deres praksis, f.eks. psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard. Hun siger:

− I alle de år, jeg har fungeret som terapeut, har der været følelser, som ikke har været okay at snakke om, men jeg synes, det er et fænomen, som er blevet mere udpræget i Facebooks levetid. For de helt unge er det også et sted, man kan blive ekskluderet og bagtalt, hvis man falder udenfor. For voksne foregår det mere i det usagte.

− Man siger, at vores samfund er blevet mere frisindet, men jeg mener, at dommen, vi fælder over hinanden i dag, er hårdere. Før i tiden var det lettere åbent at sige, at man stak udenfor, og blive accepteret for det. I dag er responsen tit: ”Pjat med dig!”, siger psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard.

 

Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. PSYKOLOGI. Klik her for at læse mere

Vi er bange for at blive socialt ekskluderede

Når det italesættes, kan de fleste nemlig sagtens rationelt forstå, at det er svært og tager tid at komme sig oven på et tab, for eksempel. Derfor slår vi det hen, hvis nogen drister sig til at sige højt, at de føler, det er forbudt at tale om.

− Selvfølgelig kommer man sig ikke over at have mistet sin søster eller være gået fra sin ægtefælle med et fingerknips. Alligevel kan det godt blive for meget at høre på, og inde i os selv kan vi efter noget tid ufrivilligt komme til at tænke: ”Kom nu videre”. Der opstår en forskrækkelse over tyngden i folks følelser. Det bliver hurtigere for tungt for omverdenen, end det stopper med at være tungt at bære på for den, der går igennem følelserne, siger Camilla Carlsen Bechsgaard. 

Følelserne bliver altså forbudte, fordi vi med rette er bange for at blive dømt mærkelige eller i værste fald at blive socialt ekskluderet, og så giver vi os selv mundkurv på.

− Det er en ubevidst mekanisme, der sker. Det gør egentlig ikke følelserne forbudte, men det er en erkendelse af, at hvis man vil have et socialt liv, så kan man ikke blive ved med at snakke om dem. Det orker folk bare ikke. Men det er virkelig en ting, vi allesammen burde øve os i. De svære følelser har også deres berettigelse, siger Camilla Carlsen Bechsgaard.

 

LÆS OGSÅ: Er du i kontakt med det, du virkelig føler?

Eksperternes råd: 4 tips til at bryde med det forbudte:

1. Mød dine følelser med venlighed – uanset om du og samfundet synes, de er pæne eller grimme. Invitér dem indenfor og lær dem at kende. Når du anerkender og accepterer dem, kan du arbejde med dem.

2. Læg ikke låg på – det er usundt og generer din omverden. Ignorér ikke dine følelser, og hvad de udspringer af. Selvom du stikker hovedet i busken, kan både du og dine medmennesker ofte mærke følgeeffekter som vrede, irritation, tristhed eller træthed. I nogle tilfælde kan du også blive syg af ikke at respektere dine følelser og grænser.

3. Giv plads til tyngden. De fleste giver plads til den umiddelbare reaktion – sorgen, for eksempel. Men giver du også plads til, at den er aktuel flere år senere?

4. Tal og lyt – gør det forbudte til en naturlig del af samtalen. Prøv at turde tale om det svære på lige vilkår med alt muligt andet. Det er ikke altid rart at tale med en meget alvorligt syg ven eller en, som er i dyb sorg, men det skylder vi hinanden som mennesker.

Kilde: psykoterapeut og foredragsholder Ilse Sand og psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard

Læs mere om: