Robust
Psykologi

7 gode råd til at blive mere robust

De stærkeste mennesker er ikke dem, der har medgang. Det er dem, der formår at holde benene på jorden og hovedet oprejst, når de oplever modgang. I bogen "Knubs i Livet" fortæller psykolog Irene Oestrich, hvordan du får trænet din mentale modstandskraft og bliver mere robust. Her får du hendes syv råd.

7 råd til at blive mere robust 

1. Se truslerne i øjnene

Det er forbundet med styrke at se ”truslen” i øjnene, mens det er svækkende at vende ryggen til og undvige. Undvigelse kan nemlig let resultere i, at du kommer til at forestille dig noget meget værre end det, der reelt er tale om. Styrke kommer ikke gennem flugten, for du giver aldrig dig selv chancen for at opdage, at faren er indbildt og ikke reel. Det er det samme med ubehagelige tanker og følelser, det giver bagslag at forsøge at flygte fra dem. I stedet for flugt og undvigelse har du brug for opklaring.
 
 

2. Indse at du ikke kan forberede dig på modgang

Det viser sig, at der er meget stor forskel på at tænke sig til, hvad man ville gøre i en kritisk situation, og hvordan man faktisk reagerer. Hele forskellen er følelserne, som ikke er under viljens kraft, og som man ikke kan forudsige. Det har vist sig at være meget svært at stille sin egen følelsesmæssige vejrudsigt. Måske tror du, at du på forhånd ved, hvordan du vil have det, men følelsesmæssige reaktioner er meget uforudsigelige. Desuden er der kolossal forskel på, hvordan du forestiller dig, at du vil reagere under stærk belastning, når din fulde fornuft er med til at planlægge det, og hvordan du faktisk vil reagere.
 
LÆS OGSÅ: Er du robust nok?

3. Hold fast i, at alt går over

Forandringer er et gennemgående livsvilkår. I nogle situationer er det svært at få dem til at synke ind. Hvis du føler dig knust af tilværelsens uundgåelige slag, kan tanken ”Det bliver aldrig anderledes”, dukke op. Men det er bare en tanke, og alting bliver anderledes. Det skal bare helst blive anderledes på en god måde. Når du er ked af det og måske rasende, tænker du sandsynligvis helt irrationelt negativt: ”Jeg kommer altid til at have det så dårligt. Det værste sker igen og igen. Det er en ond skæbne. Livet er meningsløst.” Hvis negative tanker fastfryses, er de kun til skade. Det, du har brug for, er hjælp og tro på, at du kan gøre noget selv, at det er forbigående og ikke evigt.

4. Tænk det bedste nu og her

Det er i nutiden, du kan lægge vægt på dine håb, dine drømme, dine ønsker og dit potentiale. Hvordan vil du allerhelst have, det skal være? Det er sundt, at du gør dig forestillinger om det bedste, der kan ske, uden at ødelægge dem med, hvad der er sket, eller hvad du har tid, råd eller hjælp til lige nu. Du mobiliserer din kraft og styrke, når du tænker på det bedste. Du får styrket dit selvværd og din selvtillid ved at håbe og tro på, at du selv kan gøre noget i øjeblikket.
 
Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. PSYKOLOGI. Klik her for at læse mere

5. Drag omsorg for dig selv, når krisen rammer

Under belastning bliver alting svært. Du kæmper med dine følelser, du mister din sikkerhed, og oplevelsen af trusler og fare stiger, samtidig med at din oplevelse af egen styrke og ressourcer går ned. Når der sker noget dårligt, tager det tid at nå tilbage til ligevægt og balance. Det hele bliver lettere, hvis du søger kontakt og støtte, drager omsorg for dig selv og tør tale med andre om, hvad du føler.
 
LÆS OGSÅ: Er du mentalt robust?

6. Føl de svære følelser

Når du oplever noget belastende og uønsket, vil du måske mærke en tendens til at handle desperat, og impulsivitet kan få meget negative konsekvenser for din heling. Destruktive følelser som fortvivlelse og vrede kan let medføre destruktive handlinger. I kriser opstår der fare for destruktive adfærdsformer som et udtryk for desperation og afmagt: misbrug, trusler om selvmord som eneste udvej, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser, vold og aggression, manglende grænsesætning. Destruktive handlinger kan virke som en lettelse i starten, men forværrer hele tilstanden og resulterer på længere sigt i skyld og skam og fortrydelse. Afmagt og hjælpeløshed er en følge af manglen på sund problemløsning. Det hjælper dig bedst at øge din tolerance for at tåle at være i den hjælpeløse tilstand og have de svære følelser.
 
Dine følelser er forbundet med fysiske sensationer. Hvis du føler dig ked af det og mærker efter i kroppen, kan du måske mærke en knude i maven eller brystet, et stik i hjertet eller en klump i halsen, og at du er ved at græde. Hvis du er vred, kan du måske mærke varme i kroppen og spænding i musklerne. Hvis du er angst, mærker du måske, at hjertet banker, og du har svært ved at trække vejret og føler en stærk indre uro. Dine kropslige signaler er afgørende for din forståelse af, hvordan du har det, og hvad du har brug for: De skal helst være indikatorer til at hjælpe dig selv tilbage i ro og balance og på den måde bevare kontrollen.
 
Læs mere om: