narcissist
Psykologi

10 tegn på, du lever sammen med en narcissist

Blandt terapeuter er der nu begyndt at komme et større fokus på, at narcissisme kan være årsag til problemer i parforholdet, hvor man førhen stort set altid tilskrev problemerne dårlig kommunikation. Se 10 tegn på, du er sammen med en person med narcissistiske træk.

10 ting, der kendetegner en person med narcissistiske træk

1. Føler han sig ofte forbigået eller misforstået af andre med en følelse af ikke at blive anerkendt nok for det, han gør?

2. Har han svært ved at tage imod noget, han synes lyder som kritik – også selv om det ikke er det?

 

3. Holder han fast i sin egen tolkning og vil ikke lytte til dine forklaringer, når du forsøger at forsvare dig mod en falsk anklage fra ham?

4. Var han stormende forelsket i dig i starten, men er det efterhånden kun dig, der sørger for, at der er følelser imellem jer?

5. Bliver han tit enten fornærmet, kold eller rasende, hvis du ikke indretter dig efter hans behov?

6. Har han ingen nære venner, men er omgivet af mennesker, der beundrer ham uden rigtigt at kende ham?

LÆS OGSÅ: Har du svært ved at være alene? Det kaldes "monofobia"

7. Har han svært ved at sætte sig ind i andre menneskers situation eller følelser, hvis de går på tværs af hans værdier?

8. Bliver han ved med at argumentere, indtil han enten får ret, hver gang I er uenige om noget, eller er det altid ham, der siger, at han ikke vil diskutere det mere og stopper diskussionen, hvis du forsøger at stå fast?

9. Føler han sig som offeret i jeres forhold, hver gang I skændes?

10. Har han ingen selvironisk distance og er ude af stand til at grine ad sig selv?

Kilde: Psykoterapeut Christina Copty 

Læs mere om: