Opskrift på Mette Blomsterbergs limecookies
Brød og bagværk

Opskrift på Mette Blomsterbergs limecookies

18. oktober 2012
af Mette Blomsterberg
Fotos fra «Blomsterbergs lækkerier til hele familien« og »Blomsterbergs søde sager«, begge politikens forlag.
Mette Blomsterberg deler ud af sine lækre opskrifter. Her får du en cookies opskrift på limecookies

Vil du have en anderledes cookies opskrift, så er du kommet til det rette sted! Denne lækre cookies opskrift fra Mette Blomsterberg vil få alles tænder til, at løbe i vand og de vil misunde dig din anderledes cookies opskrift.

Mette Blomsterbergs limecookies (12-15 stk.)

Ingredienser til limecookies
250 g stuetempereret smør
250 g sukker
2 stuetempererede æg
275 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 knsp salt
2 vaskede lime

Er du vild med Mette Blomsterbergs limecookies og alle hendes lækre kager, så klik her og få 11 af hendes opskrifter

Sådan laver du Mette Blomsterbergs limecookies

Pisk stuetempereret smør og sukker luftigt i en skål med en håndmikser. Tilsæt æggene et ad gangen.

Bland mel, bagepulver og salt og pisk det med i blandingen.

Riv det yderste af limeskallen fint og pisk den med i dejen sammen med saften fra den ene lime.

Sæt med en spiseske dejen af i lige store jævne kager på en bageplade med bagepapir - maks. fem på hver plade, da de flyder ud! Kom en anelse vand på fingrene og tryk kagerne let flade.

Bag kagerne i ovnen ved 170 grader i 13-15 min., til de er godt gyldne. Afkøl kagerne på en bagerist og opbevar dem i en dåse med tætsluttende låg.

Server dine lækre lime cookies og fortæl dine venner om denne alternative cookies opskrift.

Læs også