Opskrift på hjemmelavet is med blåbær
Mad

Opskrift på hjemmelavet is: Blåbær semifreddo

10. februar 2022
af Gitte Heidi Rasmussen
foto: Bjørn Jakobsen
Der er ikke noget så godt som hjemmelavet is. Her får du den lækre opskrift på hjemmelavet is med blåbær

DET SKAL DU BRUGE

  • 2 past.æggehvider
  • 1 knsp. salt
  • 125 g sukker
  • 2 past. æggeblommer
  • ½ liter piskefløde
  • 175 g friske blåbær

Opskrift – Sådan laver du blåbær semifreddo

  1. Pisk æggehviderne stive, tilsæt salt og 50 g sukker og pisk, til marengsen er sej.
  2. Pisk æggeblommer og resten af sukkeret luftigt.
  3. Tilsæt piskefløde og pisk, til cremen er let og luftig som flødeskum.
  4. Vend blåbærrene og æggehviderne i og kom iscremen i én stor eller i flere små forme – her er den kommet i et kræmmerhus lavet af bagepapir.
  5. Sæt formen eller formene i fryseren, til isen er fast.
  6. Servér gerne med ekstra bær og evt. hvid chokoladesauce.

Semifreddo med smagfulde blåbær

Har du ikke en ismaskine, men drømmer du om at kaste dig ud i cremet, silkeblød, hjemmelavet is? Så er semifreddo lige det, du leder efter, for den kan nemlig smækkes sammen på ganske kort tid – helt uden brug af ismaskine eller nitrogen.

Opskriften her er lavet med friske blåbær, men er du mere til jordbær, hindbær, solbær – eller en helt fjerde form for bær – kan du nemt og hurtigt skifte smagsvarianten ud.

Hvad er semifreddo?

Semifreddo er italiensk og kan direkte oversættes til 'halv-frossen' eller 'halv-kold'. Det betyder ikke, at desserten ikke er fuldt frossen – det er den. I stedet henviser navnet til at desserten føles mindre kold, når man spiser den, end den egentlig er.

Læs også