modetrends
Stil

De 5 største modetrends i 2017

17. januar 2017
af moderedaktionen
Der er noget at glæde sig til det kommende år, for moden dikterer både farve, detaljer og masser af denim. Her løfter assisterende moderedaktør Julie Blichfeld sløret for nogle af de store modetrends, der vil ramme os på modefronten i løbet af 2017.

Modetrends i 2017

#TREND 1

Flagrende flæser

Vi så allerede lidt til flæserne i 2016, men der er ingen tvivl om, at trenden bliver endnu større i 2017, hvor den feminine og dekorative applikation vil være at finde på alt fra jakker og bukser til tasker og kjoler.

https://imgix.femina.dk/1703_modetrends_flaeser.jpg

#TREND 2

Think pink

Lyserød er det nye sort! I hvert fald dette forår, hvor alt fra den sarte lyserøde til den klassiske Barbie-lyserød hitter stort. Gør som Valentino, Gucci og Bottega Veneta, og brug farven fra top til tå eller sæt farven til denim, hvid eller rød for et friskt og feminint look.

https://imgix.femina.dk/1703_modetrends_pink.jpg

#TREND 3

Wow-øreringe

De kan ikke blive vilde nok! Øreringe med blikfang trender denne sæson og særligt dem med perler er i høj kurs. Brug dem til det hele, og skab et festligt look til både hverdag og fest.

https://imgix.femina.dk/1703_modetrends_oereringe.jpg

SE OGSÅ: 4 store skønhedstrends du også vil se i 2017

#TREND 4

Herrestil

Lad dig inspirere af mændene til et cool herrelook med elementer som habitbukser, blazerjakke, lædersko med snøre og en knitrende ny skjorte.

https://imgix.femina.dk/1703_modetrends_herrestil.jpg

SE OGSÅ: 5 store trends på boligfronten i 2017

#TREND 5

Denim Delight

Gå all in på denim denne sæson. Både de klassiske jeans, frakker, sko, tasker og kjoler i denim trender i 2017, og det klassiske og tidløse materiale vil uden tvivl tilføre dit look et råt tvist, som står ekstra fint til florlette skjorter og feminine flade sko eller kitten heels.

https://imgix.femina.dk/1703_modetrends_denim.jpg
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_0.png

Læs også