https://imgix.femina.dk/media/article/1251-strik-hue-og-krave.png
Stil

Strik hue og krave i "pels"

1. januar 2013
af Susanne Gustafsson
Garnet hedder PUDDEL, og det kan man jo godt forstå, for det færdige resultat bliver næsten som puddelpels. Og pinde nr. 7, det er noget der rykker, så strik sættet i bar retmasker, mens du ser et par gode film i fjernsynet. Kraven lukkes ved at trække den ene ende igennem en lille slids

Se modellen i stor størrelse nederst

Garn: www.garnstudio.com

HUE OG KRAVE
Str. dame

Det skal du bruge: 2 ngl (100 g) Drops Puddel fra Garnstudio til hver del (4 ngl til hele sættet) her i farvenr. 007, pinde (helst rundp) nr. 7.

Strikkefasthed: 12 m = 10 cm i retstrikning. Strikker du løsere, så prøv med tyndere p, og strikker du fastere, så prøv med tykkere p.

Mål:
Huens omkreds: 50 cm.
Krave:
80 x 20 cm.

Hue:
Slå 57 m op, og strik frem og tilbage i retstrikning. Når hele arbejdet måler 20 cm, tages ind således: 1r, * 2 r dr sm, 5 r*, gentag fra * til * p ud. Vend og strik r tilbage.
Næste p: 1 r, * 2 r dr sm, 4 r*, gentag fra * til * p ud, vend og strik r tilbage.
Næste p: 1 r, * 2 r dr sm, 3 r*, gentag fra * til * p ud, vend og strik r tilbage.
Næste p: 1 r, * 2 r dr sm, 2 r*, gentag fra * til * p ud, vend og strik r tilbage.
Næste p: 1 r, * 2 r dr sm, 1 r*, gentag fra * til * p ud, vend og strik r tilbage.
Bryd garnet, træk tråden igennem de resterende m, og sy huen sammen med maskesting og søm midt bag, MEN sy de nederste 9 cm sammen fra vrangen, så kanten kan bukkes op. Hæft enderne.

Krave:
Slå 104 m op, og strik frem og tilbage i ret. Når det første ngl garn er ved at være brugt (prøv at beregne, hvor meget garn du bruger til 1 p), lukkes af til slids således: 12 r, luk 8 m af, og strik p færdig. På næste p slås 8 nye m op over de aflukkede. Fortsæt, til du akkurat har garn nok til at lukke af, og luk elastisk af.
Hæft enderne.

https://imgix.femina.dk/1251-strik-hue-og-krave-copy.png

Læs også