https://imgix.femina.dk/media/article/1050-poncho.png
Stil

Kort poncho i bouclé

16. december 2010
af Susanne Gustafsson
Foto Martin Tanggaard
Udover at ponchoer er ”hotteste” mode, så er det altså også en ret genial beklædningsgenstand., der luner lige der, hvor du har allermest brug for det. Denne er ikke så lang – ca. 47 cm, så underarmene er fri, og der kan arbejdes i den – og så er den også mere overkommelig at strikke til de kolde januardage

Se modellen i stor størrelse nederst

DET SKAL DU BRUGE: 300 g Wilfert's Ravenna, ærmerundp og stor rundp nr. 7.

STRIKKEFASTHED: 15 m & 18 p = 10 cm.

Slå 60 m op på den lille rundp, og strik 6 p rundt i glatstrikning. Derefter tages der på hver 2. omgang tages ud således:
2. omgang: * 8 r, slå om, 10 r, slå om, 2 r (skulder), slå om, 10 r, slå om *, gentag fra * til *.
4. omgang: * 8 r, slå om, 12 r, slå om, 2 r, slå om, 12 r, slå om *, gentag fra * til *.
6. omgang: * 8 r, slå om, 14 r, slå om, 2 r, slå om, 14 r, slå om *, gentage fra * til *
Fortsæt med disse udtagninger, idet der bliver 2 m mere på det brede stykke mellem udtagningerne, til der er taget ud 7 gange i alt.
På næste udtagningsp tages kun ud på hver side af de 8 m midt bag og midt for og ikke ved skuldrene.
På næste udtagningsp tages igen ud på hver side af de 2 skulderm.
Herefter tages kun ud på hver side af de 8 m midt bag og midt for til arbejdet måler 45 cm.
Fortsæt i rib (4 r, 4 vr) på hver side af de 8 m midt bag og midt for (sørg for at ribben bliver symmetrisk på hver side, dvs. at hvis du slutter med f.eks. 3 vr før midterm og udtagninger, skal du også begynde med 3 vr. på den anden side). Når der er 3-4 meter garn tilbage, lukkes løst af i rib.
Hæft enderne på vrangen.

Garnet er fra www.wilferts.dk

https://imgix.femina.dk/1050-poncho-copy.png

Læs også