https://imgix.femina.dk/media/sondag/2014/02/07/fire-makeuptricks/fire-makeuptricks-der-giver-store-oejne-prim.jpg
Skønhed

Fire makeuptricks der giver store øjne

8. februar 2014
af Lisbeth Madsen, Aller Media
Foto: Panthermedia
Ønsker du dig store, smukke og sexede dårdyrøjne, mens realiteten er, at du er ejer af et par små sprækker? Her er de bedste makeuptricks til at gøre dine øjne større.

Makeup er genialt til at fremhæve de områder i vores ansigt, som vi gerne vil have mere fokus på. Derfor kan du også bruge indholdet i din makeuppung til at skabe en illusion om, at dine øjne faktisk er større, end de er i virkeligheden.

Det er Jill Percia, der er skønhedsredaktør på Womenshealtmag.com, som giver sine fire bedste tips til dig, der gerne vil skabe store, flotte øjne med få midler.

LÆS OGSÅ: Få smukke øjenvipper

1) Vælg en øjenskygge med glimmer
Når der er glimmer i din øjenskygge, så vil lysets refleksioner få dine øjne til at syne større og mere vågne. De fleste kan med succes bruge grå-brune nuancer eller endda guld med glimmer i. Så drop de matte øjenskygger, når det er effekten med de store øjne, du går efter, råder Jill Percia.

2) Krøl øjenvipperne
Når dine øjenvipper buer opad, så vil det automatisk gøre dine øjne mere synlige og dermed få dem til at syne større. Så brug altid en klassisk vippebukker, inden du lægger din mascara på for at få den bedste effekt.

LÆS OGSÅ: Salt giver poser under øjnene

3) Sæt fokus på dine underste vipper
For at åbne dine øjne op, bør du lægge en mørk, men skinnende skygge ved dine underste øjenvipper. Undgå dog at lægge en helt sort skygge, men vælg eksempelvis en chokoladebrun og skinnede skygge. Læg den med en smal børste, der er let at styre, så du følger linjen for dine underste vipper.

4) Lav katteøjne
Ved at lade din eyeliner gå cirka en halv centimeter længere ud end dine øjne, så forlænger og forstørrer du dine øjne. Det gør dem samtidigt mere sexede og katteagtige, og stilen blev især set i 1960'erne, men er stadig et fantastisk trick. Lad også øjenskyggen følge eyelineren ud over øjet, og put ekstra meget mascara på de yderste vipper for at understrege effekten.

LÆS OGSÅ: Her er grunden til dine hævede øjne

Læs også