Her skal du spare - og her skal du spendere
Shopping

Stylingredaktøren: Her skal du spare - og her skal du spendere

Hvilket tøj og tilbehør kan du sagtens spare penge på og købe i en billig udgave og hvilket kan det betale sig at kaste lidt flere penge efter? Feminas stylingredaktør giver sine bedste råd til, hvor du kan spare – og hvor du kan spendere.

Spar eller spender? Feminas stylingredaktør giver sine bedste bud

Det vil der nok være rigtig mange meninger om, hvornår man skal spare, og hvornår man skal spendere, når det kommer til tøj og accessories. Nogle går partout efter hightstreet-tøj, som nemt kan skiftes ud, når det går af mode eller ud af form, mens andre gør en dyd ud af kun at købe få ting i rigtig god kvalitet, der holder sæson efter sæson.

Men ligger du et sted midt imellem, så er der faktisk ret god fornuft (og penge at spare!) i at overveje en ekstra gang, hvilket tøj og tilbehør det kan betale sig at bruge ekstra penge på, og hvilket man med fordel kan købe på budget.

Feminas stylingredaktør Christine Sonne Schmidt giver dig hendes bud på, hvor du kan spare, og hvor du kan spendere.

Her skal du spare:

T-shirts

T-shirts er noget, jeg helt sikkert vil købe på budget og spare nogle penge på. En T-shirt har vi tæt på huden, så den bliver vasket hver gang, vi har haft den på, så den holder ikke så længe. Man kan også sagtens få gode T-shirts på budget, som er i fin kvalitet. Nogle vil måske gerne betale lidt mere for ekstra godt materiale og et perfekt snit, men personlige vil jeg hellere kunne købe T-shirts oftere og så smide de gamle ud.

T-shirt fra H&M i bomuld til 69,95 kr. Køb den her

 

LÆS OGSÅ: Moderedaktionens budgetfavoritter tile efteråret

Festskoene

Festsko bruger man ikke så ofte, og her er det sjovt at kunne skeje lidt ud og gå all in på glimmer, sjove snit eller farver – uden at bruge en formue på det, da festsko (medmindre de er helt klassiske) sjældent er nogle, man vil bruge flere år i træk. For eksempel købte jeg et par feststøvler i satin en stærk grøn farve, men som jeg nok aldrig havde turde købe, hvis de havde kostet en formue. Støvlerne så super cool ud, men jeg behøver ikke have dårlig samvittighed over, at jeg ikke kommer til at bruge dem 100 gange – og så gør det heller ikke alt for ondt, hvis der skulle komme et stænk rødvin på dem.

Stiletter fra Zara til 299 kr. Køb dem her

Smykkerne

Smykker er lidt tricky, når det kommer til, om du skal spare eller spendere. De fleste af os har nok smykker, som vi har fået i gave eller arvet, som betyder meget for os, og som vi altid vil gå med. Det har jeg i hvert fald, og jeg tager dem aldrig af – men til gengæld blander jeg dem med billigere smykker. Der findes mange smykkemærker, som laver smykker i god kvalitet, men hvor det er muligt at skifte smykkerne ud lidt oftere, fordi de ikke koster flere tusind kroner. Og så er er highstreet-kæderne et godt sted at gå hen, hvis du leder efter en lidt vildere smykketendens, som hitter lige nu og her.

Lange øreringe i mørkerød/lilla fra H&M til 79,95 kr.. Køb dem her. Øreringe med perler fra Jane König til 600 kr.. Køb dem her

 

Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. FEMINA. Klik her for at læse mere

Her skal du spendere:

Frakken

Mange af os bruger en frakke over flere sæsoner, så derfor er den et godt sted at bruge lidt ekstra. Investerer du i en god frakke, er det vigtigt, at materialet er i top, så stoffet kan holde og forblive pænt og ikke blive nusset omkring ærmerne, som de billigere frakker har tendens til efter en sæson. En god frakke kan også gøre meget for dit overordnede look, og det er heller ikke helt dumt, når det er en, du kommer til at tilbringe mange måneder i gennem den danske vinter. Vælger du en frakke i uld eller cashmere i en klassisk farve, kan den bruges mange år i træk.

Frakke fra Filippa K til 3400 kr. Køb den her 

 

LÆS OGSÅ: Femina tester: Kan man downsize garderoben til kun 37 stykker tøj?

Strikken

Jeg elsker strik og bruger det hele året rundt, så her vil jeg heller ikke gå på kompromis med kvalitet. Gå efter rene materialer som eksempelvis uld, som huden kan ånde i, og som ikke kommer til at se fnulret ud – så kan en strik holde i mange år.

Strik fra Aiayu til 2199 kr. Køb den her

Tasken

En god taske er for mig noget af det vigtigste at bruge penge på. Tasken bruger du hele tiden, den kan opgradere et hvert outfit, og det kan ses på lang afstand, at det er en lækker tasken i super skind og fint håndværk. Og så holder en god taske for evigt, så selvom du bruger mange penge på, så er det altså en god investering.

Taske fra Mulberry til 8150 kr. Køb den her

Læs mere om: