https://imgix.femina.dk/media/article/1432-denise-bidot-prim.jpg
Selvudvikling

International plus size-model: ”Mange kvinder er ikke skabt til at være tynde”

5. august 2014
Redigeret 26. juni 2017 (udgivet første gang 5. august 2014) - af Charlotte Kobberøe Fink, Foto: ZIZZI
Denise Bidot har oplevet modebranchen både før og efter kurverne kom frem.

- Folk blev ved med at sige til mig, at jeg havde en personlighed som en hovedrolleindehaver, men at jeg havde en kropstype som hendes bedste ven. Der var ingenting i vejen med mig, udover at jeg havde former.

Beskeden var klar til Denise Bidot, da hun for 8 år siden kom til Hollywood for at forfølge sin drøm om at blive skuespiller. Men Denise ville ikke ændre på, hvem hun var. I dag er den halvt puertoricanske, halvt kuwaitiske 28-årige både en anerkendt plus size-topmodel og rollemodel for kurvede kvinder verden over.

– Min historie er en rigtig Hollywood-historie om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Da skuespildrømmen glippede, gik jeg ind i makeupbranchen, og en dag skulle jeg style en plus size-model. Før det anede jeg ikke, at plus size-industrien fandtes. Men fotografen spottede mig, og så gik det bare derudaf, fortælle Denise Bidot.

Læs også: Selv modellerne ligner ikke modeller i virkeligheden

Selvsikker rollemodel

Denise Bidot havde ellers aldrig forestillet sig, at hun skulle blive model. Hun var jo ikke tynd. Men hendes modelbilleder gav hende en forbilledlig stærk selvtillid.

- Da jeg voksede op, følte jeg mig ikke speciel, men i dag kan jeg se, hvor stor en forskel selvtillid gør. Jeg føler mig smuk og får selvtillid gennem mine billeder, og det giver jeg videre til de kvinder, der ser billederne og kan identificere sig med dem. Jeg ser min krop som et tempel, så jeg er meget tilfreds med, hvor jeg er i dag. Det er en virkelig cool følelse.

Læs også: 6 tips: Tal positivt om din krop - sådan her

Blomstrende plus size-industri

Da Denise Bidot skød sin karriere i gang for flere år siden, var former et sjældent syn i modebranchen. Plus size var for kvinder 30+, fordi der var en antagelse om, at man blev ældre og større. Men Denise har oplevet plus size-industrien boome.

- Vi er et rigtig godt sted i dag. I mange år var plus size ikke noget, man talte om i modebranchen, og det var som om, former slet ikke fandtes. Man kunne ikke få pænt tøj, og der var ingen rollemodeller at se op til. I dag har plus size-industrien i høj grad fået en stemme. Brands opfinder slogans som fx Zizzi’s ”Fashion has no size”. Mange kvinder er bare ikke skabt til at være tynde, og med plus size-modeller skubber vi kvinder i retningen af, at man skal stoppe med at forsøge at ændre sig hele tiden, slutter Denise Bidot.

https://imgix.femina.dk/1432-denise-bidot-catwalk.jpg

Læs også