Makeover
Stil

Makeover: Vælg farver og fede detaljer

8. maj 2017
af Eva Helmbæk
Foto: Nellie Møberg. Hår: Vicki Zoe. Makeup: Glo Minerals/Vickie Zoe. Tøj: Plus Fine
29-årige Katrine Mia drømmer om en tøjstil med mere kant og power, hvor hun kommer væk fra sit sorte hverdags-look. Gå efter lækre detaljer, brug flere farver, og find tøj, der kan kombineres på mange måder, råder stylist Eva Helmbæk.

Makeover: Katrine Mia skal vælge flere farver og gå efter fede detaljer

Hvem: Katrine Mia Ringsing, 29 år, fra København.

Tøjstørrelse/højde/vægt: 42-44/168/80.

Stil: Efter et større vægttab har Katrine Mia svært ved at finde sin egen stil – men hun vil gerne væk fra det sorte look.

Fritid: Træner med personlig træner, vil gerne komme i god form og smide endnu flere kilo.

Uddannelse og job: Bachelor i virksomhedskommunikation, arbejder som marketingskoordinator.

3 GODE TIP

1. Gå efter et par velsiddende sorte/grå bukser og en skindnederdel, som kan fungere som base i din garderobe.

2. Vælg tynde halskæder – så syner du smallere.

3. Du kan spice dit ”gamle” tøj op med et par frække sko med kant.

MAKEUP-RÅD FRA GLO-MINERALS

Katrine Mia bruger makeup hver eneste dag og foretrækker selv jordfarver og brunlige nuancer. Vickie Zoe fra Glo-Minerals starter med at lægge primer på Katrine Mias øjenlåg og ansigt for at skabe en god base for makeuppen. Øjenmakeuppen holdes i varme toner som aubergine og brun, hvor Vickie Zoe lægger en mørk skygge i globelinjen og en helt lys i inderste øjenkrog. Et godt trick er at stoppe den mørke skygge over pupillen og så fade nuancerne ud til soft look – så bliver øjnene ikke trukket for tæt sammen optisk. Den mørke skygge trækkes ud i siden i vifteform, som understreger de mandelformede grønne øjne. Katrine Mia får også lagt en brunlig streg på nederste våde vippekant og en fin mørk skyggestreg langs den øverste. Mascara markerer de flotte vipper, og brynene tegnes let op. Mineralsk plejende foundation tilfører ansigtet naturlig glød og ensartethed, og rosa rouge på kindbenet supplerer looket. Nude-rosa gloss giver til sidst læberne et feminint touch.

LÆS OGSÅ: Makeover: Du skal ikke skjule dig i for stort tøj

MAKEUP-TIP

Fremhæv dine flotte kindben med rouge, det giver dit ansigt ekstra hjerteform.

DE 3 BEDSTE FRA GLO-MINERALS

1. Få smukke læber med holdbar glans med Gloss Nude, der også indeholder plejende mineralske ingredienser, 175 kr.

2. Få fuldt fokus på brynene med Power of the Brow Kit bestående af fire skabeloner, pincet, to børster, brynvoks, highlighter og to nuancer brynpudder, 425 kr.

3. Giv ansigtet et smukt skær med Luxe Liquid Foundation, der giver mineralsk baseret pleje og indeholder både diamantpudder og SPF 18, 475 kr.

LÆS OGSÅ: Kunne du også tænke dig en total makeover med femina? Se her, hvordan du kommer i betragtning

FRISØREN ANBEFALER

Katrine Mias dejlige kraftige hår har rester af lyse striber med let udvoksning og klip i lange etager. Vicki Zoe justerer farven i Katrine Mias hår med tre varme mørkgyldne toner, som bevarer et naturligt farvespil. Vicki Zoe klipper lidt af længderne, så de slidte spidser kommer væk, men bibeholder en helt skarp lige kant med lette forskydninger ind i håret for at tilføre lethed og bevægelse. Efter føntørring krølles spidserne let med styling-jern.

FRISØRENS TIP

Udnyt dit dejlige hårs variationsmuligheder: Du kan nærmest frit vælge frisurer, klipning og styling, men hold altid fokus på et sundt og velplejet hår.

ADRESSELISTE

Vickie Zoe, Hair & Beauty, tlf. 2222 0524.

Glo-Minerals, tlf. 2632 0315.

Davines, tlf. 3616 1609.

Plus Fine, Østerbrogade 51 A, tlf. 5213 380

Plus Fine, Østerbrogade 51 A, tlf. 5213 3802.

Gestuz, tlf. 6010 8214.

Juna Rose, tlf. 9942 3200, www.bestseller.com

Billi Bi, tlf. 3810 4668, www.billibi.dk

Pico,tlf. 3555 8769, www.p-i-c-o.dk

Adax, tlf. 4344 4410.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_0.png

Læs også