makeover
Stil

Makeover: Skru op for farver og print

4. januar 2016
af Birgit Axelsen og Kirsten Holst
Foto: Heidi Maxmiling
Makeover: Tine på 50 år ender tit med at være lidt konservativ og praktisk i stilen, men hun drømmer om en stil, der er klassisk uden at være kedelig. FEMINAs stylist Birgit Axelsen råder Tine til at skrue op for farver, print og mønstervævninger. Nitter, funky smykker og rustrøde ruskindsstøvler pepper også hurtigt stilen op.

Tine fik en makeover med FEMINA

Hvem: Tine Windfeld, 50 år, Ugelbølle ved Rønde. Tøjstørrelse/højde: 36-38/166. Vægt: 60 kg. Stil: Konservativ og afslappet. Børn: Tre voksne børn. Fritid: Løb sit første maraton i efteråret og drømmer om at gennemføre et mini-tri. Job: Selvstændig bogholder. Kunne du også tænke dig en total makeover med FEMINA? Så se her, hvordan du gør MAKEUP-RÅD FRA NILENS JORD Tine har velplejet hud, men savner tips til hverdagsmakeuppen. Camilla fra Nilens Jord dupper concealer ved næseryg og under øjnene for at vise Tine, hvordan mørke skygger dæmpes. Mineralpudder fordeles jævnt med en flad makeupbørste og skaber en naturlig og ensartet glød til ansigtet. Brynene markeres med brynpudder, inden øjenmakeuppen i varme rosa nuancer lægges. Først rosa skygge, som trækkes op som highlighter på hele låget og langs de nederste vipper. Dernæst anvendes Lavender i globelinjen, som trækkes ud mod yderste øjenkrog og blendes til et soft look. Sort eyeliner langs vipperne samt sort mascara gør de stålblå øjne ekstra intense. Varm brun-rosa rouge på kinderne, og blid rosa gloss på læberne samler Tines feminine makeup. DE 3 BEDSTE FRA NILENS JORD TIL TINE 1. Et godt makkerpar til en smuk og feminin øjenmakeup. Silky Touch Eye Shadow Soft Lavender 140 og Pale Rosa 142, 135 kr. pr. stk. 2. Opnå en sund og velplejet udstråling med Serum Multi Actives, som indeholder fugtighedsbevarende ingredienser, 30 ml, 275 kr. 3. Få en perfekt rosafarvet glød med gylden shine med denne silkebløde Blush 702, 160 kr. DE FIK OGSÅ EN MAKEOVER MED FEMINA - SE DE FLOTTE FORVANDLINGER HER 3 GODE RÅD 1. Klassisk og vinter behøver ikke at betyde sort og grå. Skru op for farverne – også i de kolde måneder. 2. Bukser i jakke­sæt-snit eller buksedragter med smal fodvidde fremhæver slanke underben. 3. Mønster og print skaber en feminin kontrast til det klassiske herreinspirerede snit. FRISØREN ANBEFALER Lene fra Atmosphair foreslår at friske Tines grå hår op med kolde reflekser i overfladen, så der opnås et ”naturligt” mix. Dette understøtter den gråblonde stil og gør samtidig udvoksninger mindre synlige. Tines hår klippes i en lang page med bløde kanter med lidt kortere længder i nakken, som giver frisuren fylde. Desuden klippes sideskilning med lethed i pandehåret, der ”løfter” ansigtstrækkene. Tine kan således style sit hår varieret med sideskilning eller fremhæve pandehåret enten pjusket eller helt glat. For at skabe fylde under stylingen føntørres håret på rundbørste og styles derefter med spray. FRISØRENS TIP Giv dit hår støtte og struktur med stylingprodukter som f.eks. saltvandsspray og hårpudder.
https://imgix.femina.dk/1537-shapeguide-banner-artikel_1.jpg
ADRESSER Atmosphair, Kompagnistræde 7, 1208 København K. Tlf. 3393 7376. Nilens Jord, tlf. 4495 8000. Redken, tlf. 4324 6420. Nordahn Agentur, tlf. 2091 6208.

Læs også