https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1348-makeover-prim.jpg
Stil

Makeover: Henriette kom ud af sin comfort zone

3. december 2013
af Birgit Axelsen og Kirsten Holst
Foto: Bo Lynge
Henriette er med sine 34 år alt for ung til den lidt konede stil, hun ofte ender i, fordi det er så praktisk. FEMINAs stylist siger: ”Drop det sorte og sikre.” Det gælder om at kombinere basisgarderoben med kække print, seje støvletter og casual tøj i bløde materialer. Det er både lækkert at gå i og funky at se på. Det bedste af det hele er, at der opstår helt nye muligheder med den garderobe, man ellers var træt af
NAVN: Henriette Grage. ALDER: 34 år. BOPÆL: København. BØRN: Emma på to år. JOB & UDDANNELSE: Uddannet og arbejder som rådgiver i en bank. FRITID: Der er ikke så meget tid til fritid med et lille barn og fuldtidsarbejde, men Henriette elsker at gå ture med sin mand og sin datter. MIN STIL: Ender tit i et par jeans og sort tøj – det skal være sikkert, hurtigt og nemt. HØJDE: 165 cm. VÆGT: 58 kilo. TØJSTØRRELSE: 36-38. HENRIETTE SKAL FREMHÆVE: Sine skuldre i store bådudskæringer, ben i skinny jeans, læderleggings og tætte strømpebukser. Katteøjne og page med glød Henriettes mørke, kraftige hår har en naturlig dybbrun farve. Helheden virker lidt kompakt, så Vivi fra Saco klipper en god bid af længderne og en masse etager ind i håret for at lette udtrykket. Håret får flot spil med reflekser. Frisøren anbefaler Pas på med at føne håret for fyldigt på toppen og i siderne, det bliver let en ”hjelm”! Hold pandehåret tungt, og ”finger”style håret under føntørring. Brug gerne et fladjern til at skabe glat finish. Husk varmebeskyttende produkter. Råd fra Pari fra L'Oreal Paris Henriette renser huden om morgenen, men glemmer aftenritualet, som er lige så vigtigt. Brynene er rettet lidt for meget til, men Pari fra L’Oréal tegner dem let op, så de bliver sammenhængende og får fin form. Primer fordeles i hele ansigtet, efterfulgt af den lækre CC Cream, der både giver pleje og naturlig dækkeevne. Concealer under øjnene samt reflekterende primer dækker de mørke områder. Henriettes vipper er meget tynde og uens – nok pga. manglende afrensning om aftenen, så Pari tegner fin mørk streg langs de øverste vippekanter for at give mere dybde til øjnene og for at skabe ”falsk vippeeffekt”. Øjenmakeuppen med brune-nude nuancer fremhæver Henriettes flotte katteøjne – lys skygge inderst og mørk på ydre del af låget, der trækkes skråt op i siden. Rouge på kinderne og smuk, klar rød gloss på læberne afrunder den fine makeup. Det brugte vi fra L'Oral Paris Superliner Ultra Precision/Black, 84,95 kr., Mascara False Lash Wings/Black, 149,95 kr., Nude Magique CC Cream, SPF 20, Anti Redness/Colour Correcting Beautifier, 129,95 kr., Lumi Magique Base Concentré De Lumiere/Pure Light Primer, 109,95 kr., Le Correcteur Perfect Match Concealer/Ivory 1, 84,95 kr., Nude Magique BB Powder/Velvet Skin Beautifier 5 in 1/Light Skin, 89,95 kr., Mega Volume Mascara/Collagene 24 H/Black, 139,95 kr., Nail Polish 107/Nude, 39,95 kr., Nail Polish/821 (kobberglimmer med guldpartikler), 44,95 kr., Eyeshadow Smoky Marron Glacé E4, 109,95 kr., Smoky Infiniment Bronze-paletter, 109,95 kr., Rouge Rosewood 145/Le Blush, 94,95 kr., Lipstick Unlimited Fuchsia 208, 99,95 kr., og Glam Shine Gloss Brilliance, 99,95 kr. 3 GODE TIP 1. Prøv flere print. 2. Brug støvletter til kjole. 3. Sweat er blevet stuerent, sæt sweatshirten og bukserne sammen med stilede støvler og jakker. Adresseliste Hår: Saco, Fiolstræde 34 B, Kbh. K, tlf. 3315 3555. Makeup: L’Oréal Paris, tlf. 4324 6484. Tøj, sko og tilbehør fra Pour Quoi, tlf. 3526 6254, som ikke kan garantere, at det anvendte stadig findes i butikken. Se flere flotte forvandlinger her

Læs også