https://imgix.femina.dk/media/article/1642_stilboost_art.jpg
Stil

Makeover: Feminin i farver og vidde

25. oktober 2016
Af Eva Helmbæk
Foto: Nellie Møberg Hår: Stuhr/Louise Makeup: Medex/Helle
35-årige Stella Krog Høiris har en stor drøm om at få skiftet sin sorte og lidt praktiske garderobe ud med tøj i en lidt større farvepalet. Den er stylist Eva Helmbæk helt med på – og introducerer samtidig Stella for bukser med vidde, som vil fremhæve hendes flotte figur og give hende en smart og afslappet stil.

STELLA FIK EN MAKEOVER

Hvem: Stella Krog Høiris, 35 år, fra Valby.

Tøjstørrelse/højde/vægt: 38/169/65.

Stil: Ingen særlig.

Børn: Et barn på otte år og to bonusbørn på 11 og 15 år.

Fritid: Mountainbike og løbetræning.

Job: Har arbejdet som sælger, men læser nu til sosu-assistent.

3 GODE STILTIP

1. Vælg bløde materialer, der falder let på din krop. Husk også at mixe fint med groft i dit tøjvalg.

2. Husk, at tilbehør som tørklæder og de rigtige støvler/sko skaber stilen.

3. Det er smart, hvis dit tøj kan mixes og styles, så det kan bruges til både hverdag og fest

Kunne du også tænke dig en total makeover med FEMINA? Så se her, hvordan du kommer i betragtning

MAKEUP-RÅD FRA MEDEX

Stella bruger kun mascara og ofte slet ingen makeup. Hun døjer endvidere med en del pigmentpletter i panden. Helle fra Medex fugter først huden godt og dupper derefter concealer under øjenbrynet, langs næseryggen, i inderste øjenkrog og under øjet for at lysne op på huden. Derefter lægger hun en let og naturlig foundation. På øjnene lægger hun blommefarvede toner, der komplementerer Stellas blå øjne. Langs vippekanten får hun grå eyeliner og derefter sort mascara på øjenvipperne. Lidt blush giver glød til ansigtet, og lys blommefarvet læbestift lægges på læberne med lidt lipgloss over.

MAKEUP-TIP

Brug en øjenvippebukker – det giver flot schwung, når du lægger mascara bagefter.

DE 3 BEDSTE FRA MEDEX

1. Der findes flere produkter, der kan hjælpe på pigmentpletter. Medex 4 x Stabilized Vitamin C 30 % hjælper med at lysne mørke pigmentområder, 630 kr.

2. En sund hud har brug for masser af fugt. Medex Transparent Collagen Mask er en opstrammende og fugtgivende hyaluroncreme, 460 kr.

3. Udlign hudens farveforskelle med en foundation. Foundation nr. 36 fra CS by Medex har en naturlig og lysreflekterende effekt på huden, 205 kr.

FRISØREN ANBEFALER

Stella har et fint blondt hår, som hurtigt kommer til at se tyndt og klasket ud. Louise fra Stuhr starter med at helfarve håret i en chokoladebrun farve, der får håret til at syne kraftigere. Stellas hår klippes derefter i en kort page, der er kortere i nakken end fortil, samt etager i håret for at give fylde. Endelig lader Louise langt pandehår ramme Stellas ansigt ind.

FRISØRENS TIP

Dit hår er meget fint, så spring hårvasken over, når du kan, og brug hellere en tørshampoo, der samtidig giver fylde til håret.

ADRESSELISTE

Medex, tlf. 70202111

Plus Fine, tlf. 70220701

Birgitte Herskind, tlf. 52305959

billi bi, tlf. 33133818

Rosemunde, tlf. 39640190

Trollebeads, tlf. 28603324

Stylesnob, tlf. 33939000

Christina Watches, tlf. 36302306

Soya Concept, tlf. 73121640

www.michelawiesneck.com

Cluse, tlf. 31510620

Stella Nova, tlf. 33308989

Stefanel, tlf. 40158822

Vero Moda, tlf. 99423862

makeover

Læs også