makeover
Stil

Makeover: Farver og print i stedet for sort og hvid

29. november 2016
af Birgit Axelsen og Kirsten Holst
foto: Heidi Maxmilling Hår: Atmoshair/Lene Makeup: Clarins/Helle Tøj: Mildh Press
56-årige Birthe Riis drømmer om at få en mere klassisk garderobe. Helst med en del flere farver og mere bevidst styling, for lige nu hænger hun fast i en lidt trist sort-hvid stil. Stylist Birgit Axelsen griber straks chancen for at vise Birthe, hvor skøn hun faktisk ser ud med flere farver og print – og med de rigtige sko, der er med til at gøre looket moderne.

Hvem: Birthe Riis, 56 år, fra Haderslev.

Tøjstørrelse/højde/vægt: 38-40/176/66.

Stil: Meget sort og hvid tøjstil.

Børn: To voksne døtre.

Fritid: Løber tre gange om ugen, cykler mountainbike og elsker sin have.

Uddannelse & job: Uddannet sygeplejerske, underviser på SOSU-Syd.

Kunne du også tænke dig en total makeover med FEMINA? Så se her, hvordan du kommer i betragtning

3 GODE STILTIP

1. Snyd dig til mere talje med figursyede snit.

2. Lange, åbenstående og løsthængende jakker giver dig et lækkert og eksklusivt look.

3. Kast dig ud i meget mere print, og øv dig i at style det med dit ensfarvede tøj.

MAKEUP-RÅD FRA CLARINS

Birthes hud er et flot eksempel på, hvordan en smuk hud kan beskyttes og plejes med gode daglige plejerutiner. I dagligdagen bruger Birthe kun en let makeup bestående af mascara og letfarvet pudder. Helle fra Clarins anbefaler hende at bruge en plejende foundation, der giver ansigtet ekstra fugt og naturlig farve samt lidt rouge på kinderne for at give friskhed. Helle lægger derudover en lys øjenskygge på hele øjenlåget samt smukke rosa og grå-brune nuancer, hvor de mørkeste skygger lægges i globelinjen og langs de yderste vippekanter. Mascara giver en flot markering af vipperne, og sammen med lidt farve på brynene får Birthes blå øjne masser af fokus. Til slut lægges rosa gloss på læberne.

MAKEUP-TIP

Dine bryn kunne godt trænge til lidt mere opmærksomhed. Sørg for at forme dem, få dem eventuelt farvet.

DE 3 BEDSTE FRA CLARINS

1. En øjenskygge i en neutral nuance er et must i makeuppen. Den kan bruges alene eller som en flot base for en mere avanceret makeup. Ombre Matte 02 Nude Rose, 180 kr.

2. Giv ansigtet glød og naturlig friskhed med lidt rouge. Blush Prodige, 08 Sweet Rose, 285 kr.

3. Lidt farve på læberne giver det sidste touch til looket. Gloss Prodige Candy 04, 160 kr.

FRISØREN ANBEFALER

Lene fra Athmoshair giver Birthes gråblonde naturkrøl mere spil og liv ved at lægge reflekser i en helt lys og en mørkblond nuance. Bagefter klipper hun en masse lette etager ind i håret og trækker pandehåret lidt til siden for at give mere fylde omkring Birthes fine smalle ansigt. Til sidst fønes håret i facon med et glansgivende og plejende produkt, der beskytter håret mod varmen.

FRISØRENS TIP

Erstat nogle af de daglige hårvaske med en tørshampoo. Husk, de fleste shampooer er meget drøje, så spar på mængden.

Adresseliste

Pulz, tlf. 76981153

Graumann, tlf. 3510 2844

Freequent, tlf. 7070 1119

Af Klingberg, tlf. www.afklingberg.com

Coster Copenhagen, tlf. 7222 0231

Elise Gug, tlf. 3391 0084

Cozy Concept, tlf. 5122 2289

Billi Bi, tlf. 3313 3818

Project AJ 117, tlf.7022 4770

Pernille Corydon, tlf. 6475 0880

Pilgrim, tlf. 6333 3333

Gustav, tlf. 2779 2760

Atmosphair, Kompagnistræde 7, 1208 København K, tlf.3393 7376.

Lernberger & Stafsing, tlf. 2070 0405.

Clarins, tlf. 4499 9099.

Læs også