https://imgix.femina.dk/1434-makeover-prim.jpg
Stil

Makeover: Farvel til ungpige-looket

26. august 2014
af Eva Helmbæk
Foto: Bo Lynge
Sandra synes, tiden er løbet fra hende. Hun er 37 år, men har den samme frisure, makeup og tøjstil, som da hun var 20. FEMINA foreslår Sandra en mere feminin og sofistikeret stil samt at blive bedre til at fremhæve sine former. ”Det handler om at få form på din krop, og det gør du ved at markere din talje
Navn: Sandra Nedergaard. Alder: 37 år. Bopæl: Bramming. Job & uddannelse: Indkøber. Min stil: Afslappet og tidløs. Højde: 168 cm. Vægt: ca. 50 kilo. Tøjstørrelse: 34/36. Sandra skal fremhæve: Sine lange, smukke ben.

Lækkert hår

Sandra har et godt hår med lidt fald, der kruser, når der er fugt i luften. Bonnie fra Stuhr vælger at give håret en brunlig toningsfarve for at få Sandras blå øjne mere frem. Herefter klipper hun Sandras hår i en feminin frisure med blandede længder for at give lethed og få Sandras krøller bedre frem. Skråt pandehår indrammer Sandras lidt rektangulære ansigtsform og hendes høje pande.

Frisøren anbefaler

Få farvet dine øjenbryn – det giver karakter til dit ansigt. Lad frisøren gøre det for dig – det holder ca. 2-3 uger. SE FLERE FLOTTE FORVANDLINGER HER

Råd fra Mineralogie

Start med at lægge en plejende og udglattende primer, før du lægger din foun-dation. Læg Loose Mineral Foundation på med en Kabuki Brush i cirkulære bevægelser for at arbejde det ind i huden. Brug farver som Black Velvet og Plum på øjnene – det vil få dine blå øjne endnu mere frem. Lys øjenskygge på hele øjenlåget åbner op, derefter mørk langs vippekanten og Plum i yderkanten. Slut af med masser af sort mascara, lidt blush på det højeste punkt på kindbenet og lipgloss på læberne.

De 5 bedste til Sandra fra Mineralogie

1. Loose Mineral foundation – giver en ensartet og fin glød. Smuk hud er smuk makeup. 299 kr. 2. Natural Lip Liner får læbestiften til at holde bedre. 149 kr. 3. Jewel Eye Shadow Pressed – rammer øjet perfekt ind og giver fin dybde og intensitet til hverdag. 149 kr. 4. Pink Sand Shimmer Blush – alfa og omega for at give ansigtet glød og liv. 189 kr. 5. Lipgloss Parfait – lækker shine og i en farve, der matcher blushen. 149 kr.

3 gode tip

1. Da du er meget slank og ”lige op og ned”, er det vigtigt at få form på din krop. Vælg altid at markere din talje med et bælte. 2. Vælg bukser i lette materialer, som falder løst på kroppen – på den måde kommer din underkrop til at syne lidt større. 3. Bluser/skjorter skal sidde inden for bukser/nederdel, så du får form på din krop.

Adresser

Hår: Salon Stuhr, tlf. 4585 9912. Makeup: Mineralogie, tlf. 3332 3322. Tøj, sko og tilbehør fra Moxy, tlf. 3257 1562, Sanne Nordahn, tlf. 2640 5325, Profil Optik, tlf. 3688 8680, Bæltekompagniet, tlf. 9813 6800, Schjønning, tlf. 3670 1424, Tamaris, tamaris.com, Decoy, tlf. 7630 9100, Busnel, tlf. 8660 7340, Hallum, tlf. 2326 2094, Blue Sportswear, tlf. 2060 8699, Dixie, tlf. 7565 9649, Debbie, tlf. 3916 1866, Gat Rimon, tlf. 2144 1007, Stylesnob, tlf. 3393 9000, og Skagen Denmark, tlf. 4588 3460. Ingen af de nævnte firmaer kan garantere, at det anvendte stadig findes i butikkerne.
https://imgix.femina.dk/1413-makeover-artikel-banner.jpg

Læs også