Makeover
Makeover

Makeover: Få et stilrent look med lækre detaljer

Camilla på 37 år elsker bukser og mørke farver. Til feminas makeover foreslår stylist Eva Helmbæk derfor Camilla en klassisk og enkel basisgarderobe tilsat cool og sporty detaljer for at få en stil, der både er afslappet, feminin og stilren.

Camilla fik en makeover med femina

Hvem: Camilla Elkjær Jensen, 37 år og fra Odder.

Tøjstørrelse/højde/vægt: 38/173/60.

Stil: Afslappet stil.

Børn: To børn på 7 og 11 år.

Fritid: Løber, styrketræner og shopper.

Uddannelse og job: Uddannet fra erhvervsakademi og receptionist på Oasia Hotel.

 

LÆS OGSÅ: Makeover: Vælg tøj med kant og personlighed

3 gode tip

1. Du er en høj pige med lange ben, så du kan sagtens vælge bukser med vidde.

2. Ud over at du er superflot i bukser, så overvej også nederdele – gerne med masser af vidde. Det giver et mere feminint look.

3. Husk at få detaljer som striber, mønstre og lækre sko med i din nye tøjstil, så det hele ikke bliver så ensfarvet.

Makeup-råd fra Clarins

Makeupartisten Helle fra Clarins starter med at rense og fugte Camillas hud, så den er klar til at få lagt en flot makeup. Først lægger Helle en primer og derefter en foundation, der bliver lagt på med en makeupbørste for at få et naturligt look. Derefter fremhæves kindbenene med blush, og brynene bliver rettet til og tegnet op.

På øjnene bruger Helle creme-øjenskygger i brun-, blomme- og beigefarver, som er flotte til Camillas brune øjne. Langs vippekanten lægges en kølig brun eyeliner for at indramme øjet, og til slut får vipperne masser af sort mascara.

 

Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. FEMINA. Klik her for at læse mere

Makeup-tip

Brug altid en primer, før du lægger din foundation. En primer er fundamentet for en flot og holdbar makeup, for den minimerer porerne, forfiner linjerne og gør hudtonen mere ensartet.

De 3 bedste fra Clarins

1. Fremhæv kindbenene og giv kant til ansigtet med Blush Prodige Illuminating Cheek Colour, der giver huden farve og lys takket være en kombination af mineralske pigmenter og planteekstrakter, 285 kr.

2. Beskyt huden mod hverdagens stress og jag med dagcremen Multi-Active Jour, som også hjælper med at forebygge linjer og synlige tegn på træthed, 50 ml, 475 kr.

3. Omkrans øjnene med en smuk intens farve fra Clarins Crayon Khôl, 150 kr.

 

Kunne du også tænke dig en total makeover med femina? Se her, hvordan du kommer i betragtning

Frisør Maude & Walther anbefaler

Camilla har et langt glat hår, som trænger til en god klipning. Rene fra Maude & Walther starter med at farve hårbunden for at friske hårfarven op og for at kamouflere de små grå hår. Derefter klipper han både et godt stykke af længden og klipper op i lette etager for at skabe et mere let udtryk. Rene kommer til sidst et olie-serum i håret, som er varmebeskyttende, og som hjælper med at få glans og smidighed frem i håret.

Frisørens tip

For at få fylde i dit hår er det vigtigt at bruge et stylingprodukt, som giver struktur til håret. Brug for eksempel Fiber Lift fra Shu Uemura, 300 kr. 

Makeover: Få et stilrent look med lækre detaljer

Adresseliste

Frisør Maude & Walther, Peder Hvitfeldts Stræde 6, København K., tlf. 60154860

Eva & Claudi, tlf. 86336190

NOFU Group, tlf. 24832483

By Mickleit, tlf. 61698146

Profil Optik, tlf. 36888694

Sanne Nordahn, tlf. 26405325

Tamaris, www.tamaris.com

Blue Sportswear, tlf. 20608699

H&M, tlf. 70212200

Cream, tlf. 97410415

Masai, tlf. 33322233

Kaffe, tlf. 97216266

Masai, tlf. 33322233

Pilgrim, tlf. 63333333

M. Wiesneck, www.michalawiesneck.com

Læs mere om: