Makeover
Makeover

Makeover: Få et look med kant og spræl

Christina på 41 år er blevet vild med farver og print, men hun mangler inspiration til stylingen. Mix print og farver på kryds og tværs og med forskellige materialer – men sørg for, at der altid er en rød tråd, råder stylist Birgit Axelsen til feminas makeover.

Christina fik en makeover med femina

Hvem: Christina Hummelshøj, 41 år, fra Frederikssund.

Tøjstørrelse/højde/vægt: 40/175/71.

Stil: Går meget i jeans, T-shirt og sneakers og kan godt lide print og farver.

Børn: Tvillinger på 14 år.

Fritid: Løber og dyrker crossfit.

Uddannelse og job: Pædagog og arbejder på en heldagsskole for autister.

3 gode tip

1. Det klæder din figur, og du kommer til at syne højere med den lange blomstrede skjorte/kjole, der hænger løst.

2. Leg med buksesnit, både de stramme leggings, de helt vide og de baggy – style op og ned med sko.

3. Bland materialer og mønstre, det giver god kontrast og et yngre look – din udstråling kan sagtens bære det.

LÆS OGSÅ: Makeover: Dette tøj kan du bruge på flere måder

Makeup-råd fra Elizabeth Arden

Christina har let rødlig hud, som tager godt imod den letdækkende compact-foundation, som Lotte fra Elizabeth Arden lægger på hendes hud. Christinas brune øjne kommer flot i fokus med blid lyngfarvet skygge, som Lotte lægger på hele øjenlåget, og en varm blommebrun, som efterfølgende bliver lagt i globelinjen. Langs vippekanterne tegner Lotte med auberginebrun eyeliner, der bliver tonet let ud, inden mascara definerer og fremhæver vipperne. Brynene er naturligt mørke, så lidt Eight Hour Cream holder dem fint på plads. Ansigtet får en skøn sommerglød med solskinspudder på kinderne, og læberne bliver fremhævet med frisk hindbærrød gloss.

Makeup-tip

En let øjenmakeup til hverdag kan være en farvet eyeliner, der tones let ud langs øverste vippekant og halvt ind mod øjet langs nederste. Brug f.eks. blå, grøn eller bordeaux til at fremhæve brune øjne.

Kunne du også tænke dig en total makeover med femina? Se her, hvordan du kommer i betragtning

De 3 bedste fra Elizabeth Arden

1. Rødlige partier og sart hud tager godt imod compact-foundation, der har perfekt dækkeevne og bevarer en naturlig udstråling. Flawless Finish Sponge-On Cream Makeup Honey
Beige 09, 350 kr.

2. Skab effektfuld øjenmakeup med farvet eyeliner langs vippekanterne. Beautiful Color Precision Glide Eye Liner Blackberry 05, 185 kr.

3. Få perfekt friskhed og et naturligt skær til ansigt og decolleté med Bronze Beauty solskins-
pudder, 300 kr.

Frisør Saco anbefaler

Christina har et lækkert hår med naturlige krøller, som hun dog helst udglatter hver eneste dag. Det mørke hår er farvet, delvist med hjemmefarvning, delvist hos frisør, og har en massiv mørk, næsten tung farve. Betty fra Saco tilfører mere spil med en lysere gylden tone, og håret behandles med en ”glossing” for at give et blankt, smukt skær. Christina vil gerne bevare sit lange hår, men er med på forandringer, derfor klipper Betty godt ind i længderne, så krøllerne defineres mere kontrolleret og kan tilføre fylde til den nye frisure. Stylingen kan varieres med softstyler i halvtørt hår, så krøllerne får fin let definition uden at kruse. Betty føner håret i facon, så krøllerne får et fyldigt, blidt look.

Frisørens tip

Vær opmærksom på god pleje til håret, og vær forsigtig med hjemmefarvning, som både slider og ofte giver en meget unuanceret og unaturlig farve.

Makeover: Få et look med kant og spræl

Adresseliste

Saco, Fiolstræde 34, 1171 København K, tlf. 3315 3555.

Wella, tlf. 3326 9111.

Elizabeth Arden, tlf. 4328 4800.

Lollys Laundry, tlf. 3581 5000, www.lollyslaundry.com

Pico,tlf. 35 55 87 69, www.p-i-c-o.dk

Gardenia, tlf. 3918 1872.

Cashott, tlf. 3810 4542.

Jane Kønig, tlf. 3315 8687, www.janekoenig.dk

Billi Bi, tlf. 3810 4668, www.billibi.dk