Barbering - sådan får du din barbering til at holde længere
Skønhed

Glatte ben? Sådan får du barberingen til at holde længere

1. juni 2017
af Redaktionen
Barberer du ben, kan du lige så godt får resultatet til at holde så længe som muligt.

5 tips til at få barberingen til at holde længst muligt

1. Eksfolier benene dagen før, du barberer

Det gælder om at få hårene af så tæt på huden som muligt, og derfor er det en rigtig god idé at give benene en grundig omgang eksfoliering dagen før, du kører med kniven.

2. Vent med barberingen til slutningen af badet

Sørg for at huden er ordentlig ren, inden du svinger skraberen, så den kan komme så tæt på hårene, som muligt. Desuden vil fugtigheden i badet blødgøre hårene, så de er lettere at skære af.

Læs også: 13 tips til problemfri intimbarbering

3. Brug altid barberskum eller gel

Og nej, shower gel fungerer desværre ikke her! Barberskum og lignende produkter får ganske enkelt din skraber til at glide lettere og forhindrer i højere grad, at skraberen bliver fyldt og sløv. Her fordeler du et lag af barberskum eller gel på benene, som blødgør hud og hår, og derefter barberer du området.

4. Hold øje med knivene

Det er jo egentlig logisk nok – en sløv skraber fjerner ikke hårene lige så grundigt som en skarp. Du kan mærke, at det er på tide at skifte knivene, når skraberen ikke glider helt let over huden.

5. Brug olier i din hudpleje

Kropsolier, som fx kokosolie, arganolie eller olivenolie holder ikke kun huden blød, fugtet og smuk, olierne blødgør også hårene, så det er nemmere at barbere. Og så ser man ikke stubbene så tydeligt på skinnende, blød hud.

Komplet sæt når du skal fjerne hårene på benene

https://imgix.femina.dk/glatte-ben.jpg
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_3.png

Læs også