https://imgix.femina.dk/media/16c08376e9754d2eb83a7c1de01fdcf6.jpg
Skønhed

Skal du vælge læbestift eller lipgloss?

14. april 2012
af Juliane Olsen, NewsDesk, Aller Media
Foto: All Over Press
Få svaret på, hvilke fordele og ulemper læbestiften og lipglossen har.

Har du både lipgloss og læbestift i din makeup-pung, men er du i tvivl om, hvornår det er optimalt at bruge dem hver især? Så få svaret her, når Alive.dk taler med formand for Dansk Kosmetolog Forening og indehaver af klinikken B'licious om fordele og ulemper ved lipgloss og læbestift.

Sådan ser de ud:
Læbestiften kan være mere mat i det end glossen, der kan være skinnende eller ligefrem har en highshine-effekt, der godt kan blive lidt for meget. Husk, at lipglossen skal påføres flere gange for at tage sig optimalt ud på dine læber.

Her passer de til:
Der er ingen deciderede regler for, hvornår læbestiften eller lipglossen er mest passende. Det kommer meget an på effekten. Ønsker du et let daglook, er lipglossen den, der passer bedst, hvor læbestiften med sin pangfarve passer bedre til aften. Mange kvinder kombinerer dog også lipglossen med læbestiften, selv om det fortynder den en smule.

Sådan tager din mund sig ud:
Lipglossen får din mund til at se fyldig ud, men det samme kan man gøre med læbestiften - især, hvis du bruger en læbeblyant samtidig.

Så længe holder det:
Hvis du ikke spiser noget, så kan lipglossen faktisk holde i flere timer. Læbestiften holder dog længere, og skal som regel kun påføres et par gange i løbet af dagen.

Det passer til dig:
Det er tit og ofte unge kvinder, der bruger lipglossen, fordi de ikke behøver så meget make-up generelt. En læbestift kan desuden virke voldsom for en kvinde, der ikke er vant til at bære så meget make-up.

Læs også