https://imgix.femina.dk/media/e5df68179f0a40da80b7af8ebb6cf37b.jpg
Skønhed

For dine blå øjnes skyld

23. april 2011
af Redaktionen
Læs her, hvordan du kan give dine øjne den motion de har brug for
Danskerne besøger fitness centre, yogaskoler og sportsklubber som aldrig før for at trimme og pleje deres krop. En enkel kropsdel bliver dog stadig forsømt af de fleste. Vores øjne kræver ligesom resten af vores krop regelmæssig motion og fugtgivende pleje. Se mere på: www.ophtha.dk 1. Blinkeøvelsen
Et sundt øje lukker lyset ude 5 % af tiden ved at blinke. Derved fugtes hornhinden, og hjernen får en pause for synsindtryk. Sid i et halvt minut og blink regelmæssigt, bevidst og afspændt.
Vær i det hele taget bevidst om at blinke - især foran skærmen!

2. Øjenkastøvelsen
Et sundt øje er et øje i stadig bevægelse. Som en fugl, der aldrig lander. Ligeså snart øjet stirrer, fikseres bevægelsen og øjet anstrenges.
Sid i et halvt minut og betragt forskellige genstande i lokalet. Stol på det første synsindtryk. Kast synet rundt fra genstand til genstand. Jag ikke synsindtrykkene - modtag dem.

Læs mere

Læs også mere om øjengymnastik i bogen: "Bedre øjne" af Klaus Kornø Rasmussen,
Forlag for afspænding og psykomotorik, 2006.


3. Akkommodationsøvelsen

Styrker øjets evne til at stille skarpt på forskellige afstande. Træn i et minut i først at se på en genstand uden for vinduet, derefter på vinduet. Dernæst på en genstand en meter borte og placer til sidst tommelfingeren 10 cm fra øjet og stil skarpt på den. Gå derefter den anden vej ud igen med synet. Udfør et par runder frem og tilbage.


4. Øjenferie



Hold barmen på
plads med Fashion
Tape

Afspænder øjenmusklerne. Sid med albuerne på bordet, og placer håndroden på hver hånd på kindbenet, således at alt lys lukkes ude. Hænderne krydses lidt og lillefingersiden ligger op langs næsen. Krum hænderne lidt, så øjnene kan blinke frit. Tænk derpå sort, sort, sort, sort. Sid i et minut. Tag til sidst en dyb indånding og giv efter i en god afspændt udånding.


5. Farvekoncentrationsøvelsen

Viser hvor mentalt eller psykisk synet er. Øjnene er de rigest nerveforsynede celler i kroppen. Øjnene kan nærmest betragtes som en udposning på hjernen. Læg for eksempel mærke til hvorledes synet påvirkes af stress eller dårligt humør.

Gå rundt i terrænet og hav fokus på at se alle røde genstande. Røde ting og sager popper derved lige pludselig op. Når koncentrationen viger, så prøv at lægge mærke til gule genstande etc. Denne øvelse kan gøre en kedelig cykeltur væsentligt sjovere.

Læs også:
Spa til dine øjne
Få bugt med hævede øjne
"Jeg er ked af mine rynker ved læber og øjne"

Læs også