Influenza rammer netop nu landet - og ventes især at ramme børn.
Foto: Pantherstock
Sundhed

Influenza: Dét skal du gøre hvis dit barn rammes

Antallet af influenza-tilfælde er steget i den seneste tid. Se her, hvad du kan gøre, hvis dit barn rammes af influenza.

Her er 11 gode råd til, hvordan du minimerer riskikoen for at blive smittet med influenza >>

Har mit barn influenza?

Mange danskere er i øjeblikket ramt af influenza, og de fleste forældre frygter vel, at deres børn også skal blive smittede.

Men hvordan kan man spotte, om netop ens eget barn er ramt af influenza?

Ifølge sygebørn.dk starter influenza med ”pludselig høj feber (39-40°C eller mere), evt. kulderystelser, stærk hovedpine, smerter i musklerne (smerter overalt) og en stærk sygdomsfornemmelse. I modsætning til forkølelse er barnet sjældent snottet ved influenza. Derimod ses det ofte, at der kommer mavepine og opkastning i forbindelse med influenza, især de første par dage af sygdommen. Virus kan sprede sig til luftrør (bronkierne) og lungerne og give kraftig hoste”.

Vaccination mod influenza: Godt eller skidt for gravide?

Influenza er ikke i sig selv farlig, men kan give komplikationer med lungebetændelse, bronkitis, mellemørebetændelse og andre bakteriesygdomme, som lægen kan behandle. Influenzaen går derimod over af sig selv – gerne efter 6-7 dage, og allerede efter 3-4 dage begynder temperaturen typisk at falde.

Hvad skal jeg gøre?

Influenza er meget smitsomt, og børn med influenza skal derfor holdes hjemme fra dagsinstitution eller skole, indtil temperaturen og almentilstanden igen er normal. Barnet med influenza skal være let påklædt og i et køligt rum for at få temperaturen til at falde.

Barnets sygedag - mor tager flere end far

Sørg også for, at barnet får rigeligt at drikke (gerne saftevand eller anden væske med sukker og salt), da man mister meget væske, sukker og salt, når man har feber og kaster op.

Klager barnet over smerter, eller har det gener pga. høj feber, kan det ifølge sygebørn.dk hjælpe at give paracetamol, som virker både smertestillende og febernedsættende. Husk at kontrollere doseringen på pakken. Hvis barn er sløvt, har besvær med vejrtrækningen, har temperatur over 40,5 grader eller har haft feber i mere end 4 dage, skal du ringe til lægen med det samme.

Her kan du købe et berøringsfrit termometer >>

Læs også:

Alvorlig fejl: Anbefaler dødelig Panodil-dosis til børn

Sådan undgår du et vinterhalvår med snot og hoste

Børn kan blive syge af natlampen

Så mange irriteres over dit syge barn

Fødselsmåneden påvirker dit barns helbred

Tæm dit barns raserianfald - 12 tips:

Tæm dit barns raserianfald - 12 tips

Læs mere om: