Småbørn

Sådan får du et medfølende barn

Børn er født med evnen til at sætte sig i andres sted, men det tager et par år at lære at forvalte den. Vi guider dig til, hvordan du kan fremme dit barns evne til at være empatisk og medfølende.

- Av for pokker!
Smerten er lammende, da du knalder storetåen ind i dørkarmen. Din to-årige datter kommer løbende for at puste på tåen.

- Av, av, av, råber hun og er lige ved at begynde at græde. Et øjeblik efter har hun glemt alt om det.

Fra barnsben er vi født med evnen til at sætte os i andres sted. Derfor reagerer babyer ofte på andre børns gråd, fordi de instinktivt ved, at der er noget galt. Men det tager flere år at lære at forvalte evnen til at være empatisk.

- Børn kan ikke følelsesmæssigt forstå, at det gør ondt, hvis en anden slår sig. De har endnu ikke lært at tilsidesætte deres eget behov. Det ene øjeblik giver de sutten til et andet barn, og det næste tager de den tilbage igen, fordi de gerne selv vil have den, siger Charlotte Clemmensen, der er psykolog og forfatter til bogen 'Baby på vej'.

Forældrene er rollemodeller

De første par år af barnets liv lærer det langsomt at se udover sine egne behov og tage hensyn til andre. Og det er forældrene, der guider barnet til at blive et kærligt og medfølende individ. Børn lærer nemlig primært ved at spejle sig i forældrene.

De lærer noget om empati, når forældrene lytter til deres behov og prøver at indleve sig i deres situation ved for eksempel at sige: 'Nårh, er du sulten?'. På den måde lærer barnet, at der er nogle, der forstår dets følelser.

Her kan du læse hvordan du får hjælpsomme børn

Empati som 4-årig

Det tager flere år for et barn at lære at sætte sig ind i andres følelser. Når barnet er omkring halvandet, starter det med at vise omsorg ved for eksempel at ae en kammerat, der har slået sig eller kramme andre børn.

Når det er to år, begynder det at interessere sig for lærerige rollelege som far og mor og børn. Først ved fireårsalderen begynder de fleste børn at kunne tilsidesætte deres egne behov. Men som forælder kan du allerede fra etårsalderen hjælpe barnet med at aflæse andre børn, forklarer Charlotte Clemmensen.

- Du kan for eksempel sige: 'Se, Anton bliver ked af det, når du tager hans bil'. Samtidig skal du huske at anerkende barnets følelser og sige: 'Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have den bil, men lige nu leger Anton med den.' En anden god øvelse er at sætte følelser på, når du læser højt for dit barn. Hvorfor er Rasmus Klump eller Peter Pedal glade eller kede af det? På den måde lærer barnet at genkende og forholde sig til følelser, siger hun.

Må jeg som forælder godt blive ked af det foran barnet?

- Ja, men du skal forklare, hvad der sker. Du kan for eksempel sige: 'Mor er lidt ked af det nu, men hun bliver glad igen.' Det værste, du kan gøre, er at prøve at skjule, at du virkelig er ked af det. Så lærer du dit barn, at det er forkert at vise nogle bestemte følelser.

Vigtige konflikter

Det kan du selv gøre

  • Vis barnet, at du kan aflæse dets behov.
  • Vejled barnet i stedet for at skælde ud. Fortæl, hvad man kan gøre i stedet for at slå.
  • Vær ikke bange for at vise følelser - også de negative. Børn forstår meget, hvis man forklarer det.
  • Lav grimasser foran spejlet - se hvor glade eller vrede, I kan se ud. På den måde lærer barnet at genkende de forskellige ansigtsudtryk.

I det hele taget er det vigtigt, at barnet lærer hele følelsesregistret at kende. De små, dagligdags konflikter på legepladsen eller i vuggestuen om retten til røde bil eller yndlingsbamsen er også lærerige. For det er med til at lære barnet, hvilke regler der gælder, når man er sammen med andre.

- En del af processen er, at barnet skal lære, at det ikke er verdens navle og kan bestemme alt. Så de forældre, der skærmer deres barn imod konflikter med andre, gør det faktisk en bjørnetjeneste. For barnet lærer også nogle vigtige ting af at blive vred og frustreret. Hvis du griber ind i alle konflikter, lærer barnet ikke at mærke sine egne grænser. Det er faktisk en vigtig erfaring at lære, at der er noget, man ikke må, siger Chaerlotte Clemmensen.

Nogle har svært ved at udvikle empati

Nogle børn kan have svært ved at udvikle evnen til empati. I nogle tilfælde kan det være tegn på autisme eller adfærdsvanskeligheder. Men barnet skal undersøges af en ekspert, før man kan stille en konkret diagnose.

- Børn, der ikke udvikler empati, kan have svært ved at indgå i sociale sammenhænge. De første faresignaler er, at barnet ikke kan tage hensyn til andre eller vente, til det er dets tur i børnehaven. Men i dag er de fleste sundhedsplejersker og pædagoger trænede i at kigge efter tegn på autisme eller adfærdsvanskeligheder, siger Charlotte Clemmensen.

Læs også: Mobber dit barn?