Småbørn

Konflikter gør godt - lær dit barn at løse dem selv!

Når dit barn er oppe at toppes med en fra institutionen eller skolen, er det ikke nødvendigvis en dårlig ting. Her kan du se, hvordan du lærer dit barn at håndtere konflikter...

Har du det med at bekymre dig voldsomt eller ligefrem skride irettesættende ind, når dit barn havner i en konflikt i sin børnehave eller skole?

Så bør du måske slå koldt vand i blodet og trække dig lidt i baggrunden - for konflikter (i hvert fald de små af slagsen) kan rent faktisk være sunde for dit barn. Det forklarer psykoterapeut og tidligere skolelærer Iben Sandahl til dr.dk.

Sådan lærer du dine børn at enes

- Småkonflikter børn imellem er til for, at børnene får afprøvet de sociale spilleregler. Nogle gange lærer de at gå på kompromis med deres egne behov, andre gange bliver de tilfredsstillet. Begge dele er vigtige forudsætninger for at begå sig socialt og ruster dit barn til de konflikter, det møder senere i livet, siger hun.

Børn bør lære konflikthåndtering inden skolestart

Især er det vigtigt, at dit barn har lært at håndtere konflikter, inden det når skolealderen.

Sådan opdager du mobning (og sådan gør du bagefter!)

- Skolen er en helt anden hverdag og virkelighed med færre og mindre opmærksomme voksne. Hvor børnehavepædagogerne måske selv opsøgte børnene, når der var konflikter, har lærerne og SFO-pædagogerne i højere grad en forventning om, at børnene kommer og henter en voksen, hvis de har brug for hjælp, siger Iben Sandahl.

Voksne bør kun hjælpe ved større konflikter

Barnet skal altså lære at kunne forsvare sig og sige fra selv, hvis nogen overskrider dets grænser.

Lær dit barn at få venner

Men det kan godt være, at der skal voksenhjælp til, hvis det ikke i første omgang virker selv at sige 'stop' til dem, der driller. Og her skal du gøre meget ud at at fortælle dit barn, hvem det kan gå til i sådanne situationer.

- Voksenindblanding bør kun ske, hvis dit barn er ked af det over længere tid, eller hvis der i skolen har været en konkret voldsom episode med et andet barn, som kræver mægling eller yderligere opklaring. Selv om der er færre voksne per barn i skolen, er det stadig en tryghed for barnet at vide, at der er voksne, som kan hjælpe en ud af en svær situation, siger Iben Sandahl.

Hjælp dit skolebarn til bedre trivsel

Her er hendes 6 bedste råd til, hvordan du hjælper dit barn med at håndtere konflikter.

Lær dit barn at løse konflikter - 6 råd