Barn der græder
Familieliv

Børns natteskræk: En voldsom (men harmløs) oplevelse

27. februar 2017
af Anne Romanelli
Natteskræk er mest almindeligt, når barnet er mellem to og fem år. Drenge får det lidt oftere end piger. Men hvad er natteskræk? Og hvordan skal man reagere på det? Få svar her!

Natteskræk er forskellig fra mareridt, idet det er et meget dybt ikkedrømmende søvnstadie.

Sådan forklarer læge Vibeke Manniche søvnfænomenet i sin bog 'Alt om barnet', hvor hun skriver, at natteskræk er hyppigst for børn mellem to og fem år - og lidt oftere forekommende hos drenge.

Her er den bedste måde at få dit barn til at falde til ro

Natteskræk kan vise sig ved, at barnet græder, skriger, basker med arme og ben, mumler, går omkring, virker konfust og angst - og måske ikke genkender sine forældre.

Natteskræk er oftest harmløst

Det kan vare fra få sekunder og op til 30-40 minutter og kan være en voldsom oplevelse for forældrene, som ofte ikke kan vække barnet.

Men natteskræk er for det meste helt harmløst, og barnet kan typisk ikke selv huske, at det er sket, fortæller Vibeke Manniche.

Derfor vågner dit barn stadig om natten

- Natteskræk er oftest ganske harmløst, men hvis det vedbliver over længere tid, bør man for en sikkerheds skyld lige drøfte med ens læge, om det kan dække over epilepsi, ligeom man hos specielt børn over seks år skal være opmærksom på, om det dækker over et følelsesmæssigt kaos, råder hun i sin bog.

Sådan får du dit barn til at blive i sin seng

Når barnet tit har mareridt

Det samme gælder, hvis barnet ofte har mareridt - og altså vågner grædende op fra en uhyggelig drøm:

I så fald bør man 'granske lidt nærmere, om det skyldes hændelser fra barnets hverdag, og om der er noget bestemt, som går barnet på. Det kan både være hændelser fra daginstitutionen eller derhjemme. Man bør her lytte til, hvad barnet fortæller gennem fx leg og bede børnehaven gøre det samme, skriver Vibeke Manniche.

7 søde sengerutiner - der virker!:

Læs også