Her får du gode råd til at vælge den rigtige skoletaske.
Familieliv

Guide: Vælg den rigtige skoletaske

1. april 2016
af Anne Romanelli
Kommende skolebørn starter typisk i SFO allerede i april eller maj, og det er vigtigt, at de sendes afsted med den rigtige skoletaske på ryggen. Her får du gode råd til at vælge den rigtige skoletaske.

Tips til at finde den rigtige skoletaske

Bog og Idé har listet nogle gode råd fra ergoterapeuter om, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge dit barns næste skoletaske.

For det er vigtigt, at skoletasken ikke kun vælges, fordi der er ’Frost’- eller ’Spiderman’-motiv på.

Skoletaskens konstruktion er således det allervigtigste, hvis dit barn ikke skal få ondt i ryggen af at bære rundt på sin taske hver dag.

Følg derfor disse gode råd:

1. Vælg en skoletaske, der i sig selv ikke vejer for meget.

2. Vælg en rygsæk frem for en taske, der hænger over den ene skulder), da en rygsæk fordeler vægten bedre på barnets ryg.

3. Køb en skoletaske, der passer barnets ryg, og sørg for at skoletasken ikke er bredere end barnets ryg.

4. Sørg for at skoletaskens stropper sidder så tæt på halsen som muligt (dvs. ikke hænger ud over skuldrene).

5. Skoletasken skal kunne indstilles, så den sidder tæt på barnets ryg og midt på ryggen, og så skal du være opmærksom på, at bunden af skoletasken sidder på lænden og ikke går ned over halebenet.

6. Køb en skoletaske, hvor skulderstropperne er polstrede, da de er mere behagelige end bare remme.

7. En skoletaske med brystrem er god til at holde skulderstropperne på plads, og en hofterem kan holde tasken fast mod ryggen.

Lær desuden dit barn at pakke sin skoletaske med de bøger, der skal bruges den pågældende dag, således at barnets taske ikke bliver 10-15 % tungere end barnets kropsvægt.

Lær også dit barn at pakke de tungeste bøger tæt på ryggen, og vælg evt. en skoletaske, der har et rum tæt på ryggen til formålet.

Se også denne videoguide til valg af den rigtige skoletaske:

7 tips til at hjælpe dit generte barn

Sådan opdager du mobning (og sådan gør du bagefter!)

Skab en god kommunikation med dit barns skole

Gode råd til lektielæsningen med dit barn

Læs også