Dansk is mod graviditetskvalme
Gravid

Ny dansk is anbefales mod graviditetskvalme

16. februar 2017
af Anne Romanelli
Lider du af graviditetskvalme? Og har du forgæves prøvet at komme af med den? Så er der måske hjælp at hente i en ny is, som netop er kommet ud på det danske marked!

Firmaet Skarø Is har netop lanceret en ny is med navnet ”MorBarn is”, som efter sigende kan lindre graviditetskvalme, da den indeholder særlige proteiner, fibre og mælkesyrebakterier, som er tilpasset den gravides behov.

https://imgix.femina.dk/is_0.jpg

Og at der rent faktisk er noget om snakken, vil jordemoder Birgit Thalwitzer gerne lægge navn til.

Her finder du flere gode råd mod graviditetskvalme >>

Hun er indehaver af den private jordemoderklinik Jordemoder.dk og har tidligere importeret lignende is hjem fra udlandet til sine kunder, som ifølge hende selv har haft stor gavn af isens effekter.

Jordemor anbefaler is mod graviditetskvalme

- Den store kvalitet ved isen er, at den er proteinrig og tilsat mælkesyrerbakterier. Isen er jo også sukkerreduceret og tilsat fibren inulin, som beklæder tarmvæggen, så man undgår opkast. Og så er den lav på fedt, hvilket gør, at isen er nem at få ned og lindrer kvalmen. Det er jo vigtigt, at man får noget i maven, selvom man er dårlig, og her er isen rigtig god, siger hun til Ekstra Bladet.

Jordemoderen understreger, at man ikke skal forvente, at kvalmen går 100 % væk, men at den dog er god til at lindre symptomerne.

Forebygger opkast og manglende appetit

- Det er måske lige i overkanten at sige, at isen dræber kvalmen. Men man kan godt sige, at den er perfekt til at lindre kvalme. Den lindrer de affødte ting, der kommer af at have kvalme, kaste op og at være småtspisende i det hele taget, siger hun.

Jo mere morgenkvalme du får, jo bedre er det. Læs hvorfor her >>

MorBarn isen kan indtil videre købes i enkelte webbutikker, bl.a. her, men planen er, at den fremover også skal sælges i flere af landets dagligvarebutikker.

Gravid uge for uge - så stor er din baby:

Læs også