Vil du gerne have 1, 2 eller 3 børn? Så vent ikke alt for længe, lyder rådet.
Gravid

Så tidligt skal du i gang, hvis du drømmer om 1, 2 eller 3 børn

11. august 2015
af Anne Romanelli
Engelske fertilitetsforskere fastsætter nu en anbefalet aldersgrænse for, hvornår man senest bør gå i gang med at få børn, hvis man drømmer om hhv. 1, 2 eller 3 af slagsen. Så er chancerne nemlig størst for at få drømmen til at gå i opfyldelse, lyder det.

De fleste ved det nok godt, men nu har engelske fertilitetsforskere også regnet sig frem til det: Hvis du gerne vil have en stor familie, skal du gå i gang med at få børn tidligt.

Det viser en undersøgelse fra Sheffield University baseret på fertilitetsdata fra over 58.000 kvinder, skriver Mail Online.

I tvivl om, hvornår du har ægløsning? Så prøv vores ægløsningsberegner her

- Mange kvinder tror, at de sagtens kan vente, men det kan de ikke altid, siger professor Allan Pacey.

Start som 23-årig hvis du vil have 3 børn

Forskerne konkluderer såedes, at hvis du f.eks. gerne vil have tre børn, bør du få dit første barn allerede som 23-årig. Så er dine chancer størst.

Hvis du gerne vil have to børn, kan du vente, til du blive 27, og hvis du kan nøjes med et barn, er det okay først at blive gravid som 32-årig.

Læs også