https://imgix.femina.dk/media/article/bike.jpg
Familieliv

Når dit barn frygter at fejle - og giver op for let!

25. april 2016
af Anne Romanelli
Hvordan lærer man sit barn at turde kaste sig ud i det ukendte? Og at blive ved med at prøve, selvom han fejler? Få svar her.

Omkring halvdelen af vores børn giver op næsten med det samme, når de støder på udfordringer eller problemer.

Og dermed afskæres de fra en af de sikreste veje til succes i livet – nemlig evnen til at blive ved med at prøve, også selvom det betyder, at man får skrammer undervejs.

Sådan skriver forældrerådgiver Sofie Münster i sin bog ’Klog er noget, man øver sig på’, hvor hun kommer med gode råd til, hvad man som forælder kan gøre, hvis ens barn netop har det med hurtigt at trække sig fra udfordringer, når noget ikke lykkes i første forsøg.

Køb bogen her >>

https://imgix.femina.dk/klog.jpg

Lær barnet at se værdien i de svære ting

Det handler først og fremmest om at lære børnene at se værdien i fejl og svære ting.

Børn har sværest ved egne fejl i DENNE alder

At få dem til indse, at udfordringer og fejl netop er gode, fordi vi lærer mest af dem, forklarer Sofie Münster og giver følgende gode råd til, hvordan du kan gøre dét:

• Vis dit barn, at du selv har en glæde ved at anstrenge dig og udfordre dig selv.

• Fortæl barnet, at ingen kan klare alt i første forsøg, og at det ikke er nødvendigt (eller muligt) at være perfekt. Måske er det også lidt kedeligt, hvis man kan alt, for hvad skal man så lære?

• Understreg over for barnet, at når han prøver – og måske fejler – så er han under alle omstændigheder bedre rustet til udfordringen næste gang, fordi han har lært noget, uanset hvordan det er gået.

• Brug eksempler, hvor både du og dit barn har haft svært ved noget – men så har kæmpet for sagen og klaret det. Hvad gjorde I der? Og var det ikke rart at opleve, at man kan kæmpe sig frem til noget?

- Selvværd kommer, når barnet oplever, at han kan noget, som han ikke kunne før. Man er nødt til at føle sig usikker, før man kan føle sig sikker, forklarer Sofie Münster.

Gå ved siden af barnet – ikke foran eller bagved

Når barnet så vælger at give sig i kast med en udfordring, er det vigtigt, at du ikke styrer processen. I stedet skal du lade barnet gøre sine egne opdagelser, erfaringer og fejl.

Men ligeså vigtigt, det er ikke at gå lige bag barnet og ’skubbe på’, ligeså afgørende er det, at du ikke går foran og fejer alle forhindringer af banen i din iver for at få barnet til at lykkes, understreger Sofie Münster.

Eksperter uenige: Godt eller skidt at være curlingforælder?

Det handler i stedet om at gå ved siden af barnet og tilbyde støtte, hvis der er brug for det. Altså at være der for dem – uden at gøre det for dem. Børn bliver afhængige af os, hvis vi viser dem alt eller beskytter dem. Så lærer de ingenting – og får heller ikke mod eller selvtillid til at prøve noget nyt.

Prøver barnet derimod selv, lærer han, at uanset hvad han vil opnå, er han nødt til at levere en indsats, tænke selv og formulere sine egne løsninger. Og når han selv lykkes med én udfordring, giver det en enorm succesoplevelse, så han er mere klar på den næste udfordring.

Sådan giver du dit barn selvtillid og selvværd

Det kan derfor være en god idé at give dit barn nogle ikke alt for svære udfordringer i starten – og så langsomt bygge sværhedsgraden og dermed også barnet selvtillid op.

Ros barnet for indsatsen – ikke resultatet

Når barnet så pludselig klarer en udfordring, er det vigtigt, at du først og fremmest roser hans indsats – og ikke kun fokuserer på resultatet, understreger Sofie Münster.

Læs også: Kan man rose sit barn for meget?

Det er nemlig en misforståelse, at ros altid vil give barnet mere selvtillid og mod på nye udfordringer. Ros virker kun, hvis det bruges korrekt, mener hun og giver følgende eksempel:

- Når børn bliver rost for deres intelligens, sender vi et signal om, at det er vigtigt at være klog, og det påvirker faktisk børnene til at søge færre udfordringer og hen mod lettere opgaver, måske fordi børnene gerne vil sikre sig, at de løser opgaverne rigtigt og dermed bliver ved med at se kloge ud. De kører på automatpilot i nogle år; alle fortæller dem, hvor geniale, de er, og de begynder at sætte lighedstegn mellem det at levere en lille indsats og det at være klog. Roser vi derimod børnene for deres indsats, viser vi dem, at det er deres hårde arbejde, der betyder noget, og det giver børnene mod på at kaste sig ud i selv meget svære opgaver, ligesom det har vist sig, at de i højere grad bevarer engagementet i opgaveløsningen, også selvom de fejler undervejs.

Læs også