Børnemad

Blåbærsoftice med cashewcreme

Vil du gerne skære ned på dit forbrug af slik, men har svært ved at undvære sukker? Kom af med dine dårlige vaner, og lav i stedet lækre sunde desserter! Prøv for eksempel denne lækre blåbærsoftice!

Blåbærsoftice med cashewcreme (4 personer)

Det skal du bruge:

Tips!

Du kan også..

  • ..erstatte cashewcremen med mandelsmør eller hasselnøddesmør.
  • ..erstatte blåbær med stort set alle andre slags frosne bær. Dadlerne kan erstattes med tørrede abrikoser. Bananen kan udelades, så bliver softicen endnu mere "chunky". Bananen kan også erstattes med en mango.
     

• 300 g frosne blåbær
• 150 g dadler uden sten
• 1 banan uden skræl
• ½-1 dl kokosmælk
• En knivspids vaniljepulver
• ½ tsk. stødt kanel
• Evt. ½ tsk. stødt kardemomme
• Evt. friskpresset saft og fintrevet skræl af ½ økologisk citron eller ¼ appelsin
• Cashewcreme

Sådan gør du:

Kør samtlige ingredienser i en kraftig foodprocessor i et par minutter, til du har en tyk is med en lidt grov konsistens.

Fordel isen i skåle, top med cashewcreme, og server.

Softicen skal helst spises med det samme, men kan godt holde sig et par timer på køl. Den kan dog ikke fryses, for så krystalliserer softicen.

Prøv også disse opskrifter uden sukker:

Jordbær-peanutbutter-softice med basilikum-ærtecreme
Frosne valnødde-daddel-rosmarin-delight
Dadler fyldt med nøddesmør
Bananer med lakridspulver, kakao-nibs og granatæblepulver
Mandel-hasselnød-kakao-daddel-appelsin-kage