https://imgix.femina.dk/media/c07174df961e4f5e89307e951d2ca1b6.jpg
Familieliv

Overskudsmødre er mest usikre

4. februar 2013
af Marie Tromborg Petterson
FOTO: All Over Press
Mødre som læser og læser for at blive en god mor, går til babysvømning og prøver at ligne en succes, bliver stressede og usikre i forsøget på at leve op til egne forventninger, viser flere undersøgelser.

Mødre som læser og læser for at blive en god mor, går til babysvømning og prøver at ligne en succes, bliver stressede og usikre i forsøget på at leve op til egne forventninger, viser flere undersøgelser.

Velstillede mødre, der passer både babysvømning, babytegnsprog, de rigtige sovetider og alt der ellers kan følge med, når man bliver mor, har mindre overskud på energikontoen end mødre, der tager deres nye rolle som mor lidt afslappet.

"Det er typisk højere uddannede mødre, der får stress. De kan slet ikke leve op til de forventninger og mål, de har til sig selv som mor, og det giver dem stress, når de ikke får gjort alt det, de mener, man skal gøre som mor," siger familieterapeut Lola Jensen.

Hun mener, at de velstillede mødres fokus på at lykkes udadtil ødelægger fornøjelsen og oplevelsen ved at blive og være mor.

"De er så fokuserede på at ligne en succes, at de glemmer at være til stede. F.eks. kan nogle mødre gå helt i spagat, hvis faren ikke lige har husket at klæde de to små i matchende nattøj, inden de skal sove. Og så får hun hverken hygget med at læse godnathistorie eller sunget sang," siger Lola Jensen.

Læs: Test: Hvilken slags mor er du?

Perfektionistisk stress
Og det er ikke kun Lola Jensen, der oplever stressede overskudmødre i sit arbejde med at rådgive familier.

En ny britisk undersøgelse viser, at mødre, der går til babytegnsprogsundervisning, er mere stressede end mødre, der ikke gør.
I undersøgelsen, der er publiceret i "the Psychologist", tester man stresseniveauet hos to grupper af mødre. Én gruppe, der ugentligt går til babytegnsprogs-undervisning, og en anden gruppe mødre, der ikke er tilmeldt et hold i babysprog.
Forskellen på stressniveauet er markant, og det kommer ikke bag på Lola Jensen:

"De har lige præcis nogle høje forventninger til sig selv om en masse, de skal gøre som mor. Det bliver man stresset af, for det er hamrende hårdt at blive mor, så de færreste vil kunne indfri deres egne forventninger," siger hun.

Læs: Derfor tvivler du på dine evner som mor

Usikre på moderrollen
En dansk undersøgelse foretaget for mama.dk fra 2008 viser også, at 24 procent af de adspurgte nybagte mødre er usikre på deres rolle som mor og efterspørger tættere kontakt med en sundhedsplejerske.

Læs: Førstegangsforældre er usikre, viser mama.dks undersøgelse

"De usikre overskudsmødre har læst og læst for at forberede sig på at blive mor, og til sidst har de fået så mange holdninger, at ikke kan hitte rede i det. Det gør dem selvfølgelig usikre, og så vil de helst bare have råd fra sundhedsplejersken," siger Lola Jensen.

Læs: Maya har brug for din hjælp: Hun føler sig som en dårlig mor. Hvad er dit råd til hende?

Læs også