Mor og datter
Familieliv

Mors stemme har betydning for barnets overlevelse

20. maj 2016
af Anne Romanelli
En ny undersøgelse viser, at børn bliver mere følelsesmæssigt påvirkede, når de hører mors stemme. Og at de helst vil lytte til gode råd fra mor. Det betyder, at mor spiller en ekstra stor rolle for barnets overlevelse.

Studier har tidligere vist, at et barn altid reagerer særligt på mors stemme.

Bl.a. kan et barn genkende sin mors stemme blandt mange andre, og en baby, der blot er 1 dag gammel, sutter ekstra hårdt på sutten, når han hører mors stemme.

Nu har forskere fra Stanford University i USA så undersøgt, præcist hvad det er, der sker med barnets hjerne, når det hører mors stemme. Det skriver Politiken.

Genkendte mors stemme med 97 % nøjagtighed

Forskerne scannede hjernen hos 24 børn i alderen 7-12 år, mens lyttede til enten mors stemme eller fremmede kvindestemmer i et sæt høretelefoner.

Ordene, der blev sagt i høretelefonerne, var bare volapyk, hvilket skulle sikre, at det ikke var ordenes betydning, men udelukkende kvindernes stemmer, som børnene skulle forholde sig til.

Mor taler mere med baby end far

Lydklippene var meget korte - nogle mindre end et sekund, og alligevel kunne børnene genkende deres mors stemmer med mere end 97 procents nøjagtighed.

Mors stemme skal sikre barnets overlevelse

Man fandt i den forbindelse ud af, at lyden af mors stemme øger aktiviteten i flere områder i børnenes hjerne – særligt i de hjerneområder, der har med følelser og belønning at gøre.

- Det belønningssystem, som hjernen har, genanvender man til alle mulige forskellige ting, og fra det aktuelle studie kan vi konstatere, at mors stemme virker som god mad og dejlig musik på børnehjernen. Barnet bliver altså belønnet af at lytte til mor - uanset hvad hun siger - og det skaber grobund for, at mor og barn knytter sig endnu tættere til hinanden, siger hjerneforsker og professor Morten Kringelbach fra Aarhus Universitet og uddyber:

Derfor sover far fra babys gråd om natten

- Det, at mors stemme øger barnets følelsesmæssige engagement og giver gevinst i belønningscenteret, gør også, at barnet hellere vil lytte til gode råd fra mor end en vildt fremmed. Som f.eks. at holde fingrene fra stikkontakten eller lade være med at gå over den farlige vej. Det vil sikre barnets overlevelse.

Her sker de fleste babyulykker

Undersøgelsen konkluderer også, at mors stemme sandsynligvis øger børnenes empati og opmærksomhed.

Læs også:

Mor og far snakker forskelligt med baby - og det er godt!

Teenageres hjerner lukker ned, når mor taler

Vi snakker helt forkert til vores børn - gør dette i stedet!

Kendte tvillingemødre:

Læs også