Mad og pleje

Millioner ser denne video: Har reddet 36 babyers liv

En lille video på blot 40 sekunder storhitter på nettet og siges at have reddet mindst 36 babyers liv. Den viser, hvordan man yder førstehjælp, hvis en baby er ved at blive kvalt af et fremmedlegeme i halsen.

Da en engelsk undersøgelse viste, at 4 ud af 5 forældre ikke vidste, hvad de skulle gøre, hvis deres baby var ved at kvæles af et fremmedlegeme i halsen, besluttede førstehjælpsudbyderen St. John Ambulance at lave en video med simple instruktioner, som netop demonstrerer, hvordan man skal agere.

I videoen ser man, hvordan man skal placere sin baby med ansigtet nedad på sit skød, give barnet op til fem faste stød i ryggen med sin håndflade, og – hvis det ikke hjælper – vende babyen om og give op til fem faste tryk i brystet. 

Hvis luftvejene stadig er blokerede, skal man ringe 112.

Med denne Food Feeder kan baby smage på maden uden kvælningsfare >> 

Har reddet mindst 36 babyers liv

Siden videoen blev lagt på YouTube i januar sidste år er den blevet set næsten 8 millioner gange, og dét har indtil videre reddet mindst 36 børns liv, skriver Huffington Post.

En af disse børn er drengen Jax. Hans mor, Becca Hensman siger til avisen:

- Jeg sad på sofaen med min 12 uger gamle søn, da han pludselig begyndte at lave en mærkelig lyd og fik en underlig farve. Det stod hurtigt klart for mig, at han var ved at blive kvalt i noget. Jeg havde set videoen fra St. John Ambulance et par dage forinden, så jeg vendte min søn om på mit ben og efter det tredje slag, jeg gav ham, begyndte han at hoste. Hvis jeg ikke havde set videoen, er jeg ikke sikker på, hvordan jeg ville have reageret, men det havde jeg heldigvis, så jeg vidste med det samme, hvad jeg skulle gøre.

Her kan du købe et startsæt til børnesikring af hjemmet >>

Let og hurtigt at lære 

Sue Killen, talskvinde for St. John Ambulance, siger i en pressemeddelelse:

- Vi er glade for, at folk har delt videoen med deres familie og venner, og det faktum, at børn er blevet reddet fra at blive kvalt pga. videoen, er bare helt utroligt. Disse historier er et levende bevis på, at førstehjælp kan være hurtigt og let at lære – og når du først ved, hvad du skal gøre, så har du også selvtilliden til at handle hurtigt og potentielt redde et liv.

Se videoen ovenover.

Læs også:

Guide til sikkert og alderssvarende legetøj

Her sker de fleste babyulykker

Mor advarer: Søn nær kvalt af sengebeskytter

Her er det farligste sted at sove for en baby

Advarer andre efter tab af søn: Lad ikke din baby sove på denne måde

7 VILDE ting din baby kan:

7 VILDE ting din baby kan

Læs mere om: