Barn få skemad
Gravid

De første smagsoplevelser kan afgøre, om børn bliver kræsne

10. januar 2017
Af Gitte Roe Eriksen
Foto: Colourbox
De smagsoplevelser, de tilbyder dit barn i de første to leveår, kan have stor betydning for, om det bliver kræsent senere i livet.

Børn bliver født med en forkærlighed for sød og fed smag, som modermælk har, mens bitre og sure smagspræferencer tillæres gennem livet.

Forkærligheden for den søde og fede smag hos en nyfødt baby er med til at sikre, at børn kan lide modermælken.

Skemad: Hvornår og hvordan?

For at undgå, at dit barn bliver kræsent, er det derfor en god idé at præsentere det for en række varierede smagsoplevelser allerede fra den første skefuld og gennem de første leveår. På den måde vænnes barnet til (at holde af) flere forskellige smage.

De første to år er vigtige

Det er især de første to leveår, der har vist sig at være vigtige for barnets madvaner senere i livet, understreger Helene Hausner, ph.d.-studerende fra Institut for Fødevarevidenskab, Sensorisk Videnskab.

I sin afhandling beskriver hun, hvordan børn, der får sukkersødede drikke de første levemåneder, vænner sig til den søde smag og foretrækker sød smag i endnu højere grad.

Lær baby at spise selv med BLW-metoden

Modsat har det vist sig, at børn, der får bitre modermælkserstatninger, spiser flere bitre grøntsager og sure frugter end andre børn.

Helene Hausner kommer også ind på, at børn evolutionært set har kunnet finde mad i naturen på egen hånd, når de nåede toårsalderen - og at kræsenhed har tjent som beskyttelse. Derfor mener man, at 'kræsenperioden' begynder, når børnene er omkring halvanden til to år. Det gælder derfor om at give sine børn så mange smagsmæssige oplevelser som muligt inden toårsalderen.

Det tager 8-10 gange at udvikle 'smag for noget'

Mange forældre oplever da også, at deres børn ved toårsalderen bliver mere selektive med, hvad de vil spise. Derfor er det med at forsøge at give jeres barn så mange forskellige smagsoplevelser som muligt inden toårsalderen for at minimere kræsenhed.

En smagspræference dannes ved, at barnet bliver introduceret til en madvare flere gange. Det kan dog tage otte til ti gange for en baby at udvikle en præference, og det kræver derfor tålmodighed, når babyer skal lære at spise nye madvarer - især hvis de er sure eller bitre.

Opskrifter til mos og grød, der passer til dit barns udvikling

Dit barn imiterer dine og andres madvaner

Udover at være tålmodig er det også en god idé, at du selv viser begejstring for at spise varieret mad.

Børn lærer tidligt af og imiterer forældres og søskendes spisevaner og spiseadfærd. Vis jeres barn, at man kan spise varieret, når I spiser sammen, så du inspirerer jeres barn til at prøve nye fødevarer, råder Helene Hausner.

Når barnet bliver tre år, oplever mange forældre desuden, at deres barn skifter smag, som vinden blæser. I den alder bliver barnet socialt og påvirkes let af kammeraterne. Når Oliver i børnehaven ikke kan lide frikadeller, så kan dit barn pludselig heller ikke!

Så meget fedt har dit barn brug for

Som femårig er dit barn dog typisk igen meget åbent for nye smagsoplevelser uafhængigt af vennerne og vil selv gerne være med i køkkenet og bestemme, hvad der skal serveres.

Børn udvikler smagspræferencer allerede i fosterstadiet

Allerede under graviditeten kan du faktisk begynde at vænne dit barn til flere smagsoplevelser.

Studier viser nemlig, at fostrets smags- og lugtesans er veludviklet i den sjette graviditetsmåned, og at smagsstoffer fra moderens mad overføres til fostervandet.

Lær dit barn at spise (næsten) alt fra første skefuld

Når barnet drikker fostervandet, kan det altså smage 'moderens mad' og allerede her udvikle smagsfavoritter. En varieret kost både under og efter graviditeten gavner altså ikke kun dig, men også dit barn - både mht. den generelle udvikling og udviklingen af smagsløgene.

5 nye anbefalinger om mad til spædbørn og småbørn:

Læs også