Barn i bad
Gravid

Adr! Dit barns badelegetøj kan være fyldt med mug og bakterier

2. august 2016
af Silje Ulveseth / Mammanett.no
Små børn putter ofte badelejetøj i munden, og det er ikke småting, de får suttet på i den forbindelse!

Man kan sagtens forledes til at tro, at børnenes badelegetøj altid er rent, når det kun har været i badevandet. Men det er ikke altid tilfældet.

Som forælder bør man være opmærksom på, om der f.eks. gemmer sig mørkt og slimet vand i badeanden, når man trykker på den, eller om badelejetøjet har sort belægning.

Her kan du købe sjovt badelegetøj >>

Badelegetøj kan indeholde mug og tarmbakterier

Det brugte badelegetøj kan nemlig indeholde bl.a. mug og tarmbakterier, hvis de ikke bliver rengjorte og tørrede forholdsvis hurtigt efter brug, advarer overlege ved Oslo Universitetsykehus, Egil Lindaas.

Han fortæller, at særligt tarmbakterierne er slemme og kan forårsage tarminfektioner og diarré. Muggen er i disse mængder sjældent årsag til sygdom hos mennesker, men derfor skader det jo ikke at undgå dem:

- Det går fint i de fleste tilfælde, men det er jo ligesom at køre bil uden sikkerhedssele, siger han til TV2 Norge ifølge Mammanett.no.

Her kan du købe en smart badering, så barnet kan sidde op selv >>

Smid hellere ud én gang for meget

Kai Gustavsen, der er fagchef for indeklima i det norske Astma- og Allergiforbund tilføjer:

– Kommer der beskidt vand ud, eller ser du sorte prikker i plasten, er det bedst at smide badelegetøjet ud.

Kan man redde badelegetøj, som har haft mørkt vand i sig?

- Det sikreste er nok at se på legetøjet som ødelagt. Du har desværre behandlet det forkert. Det er bedre at have smidt en badeand for meget ud end for lidt, påpeger Gustavsen.

Her kan du købe en badehætte, der beskytter mod sæbe i øjnene >>

Sådan rengør du badelegetøjet

Da badelegetøj ofte har et lille hul i sig, kan de være ekstra vanskelige at rengøre. Her kan det være en idé i stedet at købe badelegetøj, som er helt, og som ikke kan slippe vand ind. På den måde undgår du ubehagelige opdagelser.

Ellers råder Kai Gustavsen til, at man efter hvert bad så vidt muligt tømmer legetøjet helt for badevand, skyller det i friskt vand og tømmer dette vand ud igen. Herefter lægger man legetøjet til at lufttørre på en måde, så restvandet kan løbe ud.

Badelegetøj, som ikke lukker vand ind, bør også rengøres grundigt fra tid til anden.

Denne artikel har tidligere været publiceret på Mammanet.no, Du vil ikke vite hva badeleken kan inneholde!

8 babyråd der bare er myter:

Læs også