https://imgix.femina.dk/media/aa52c0fb2aa747dcb429890371c56913.jpg
Mad

Krebinetter med grønkålspesto og bagt selleri

19. januar 2012
af Louisa Lorang
Foto: Anders Schønnemann
Ugens onsdagsopskrift er krebinetter med grønkålspesto og bagt selleri. Få opskriften her

Bagt selleri er noget af det skønneste og en god erstatning for f.eks. kartofler. Servér dem med ristet citron, det giver både sødme og, selvfølgelig, syre til sellerien.

1 knoldselleri
olivenolie
salt
200 g grønkål
1 lille fed hvidløg
50 g parmesan
50 g ristede pinjekerner
1 dl olivenolie

ENDVIDERE:
400 g hakket svinekød
½ bundt dild, hakket
salt
mel
olie til stegning
peber

TILBEHØR:
1 citron

Skrub sellerien, eller skær skrællen af den. Skær den i både, og vend med olie og salt. Bred dem ud på en bageplade, og bag dem ved 200° i ca. 35 minutter, eller til de er møre.
Rib imens grønkålen, og blend den med hvidløg, parmesan, pinjekerner og til sidst olivenolie. Smag til med salt.
Rør kødet med hakket dild og salt, og form 4 små krebinetter. Vend dem i mel (eller undlad), og steg dem i olie på en varm pande. Krydr med peber.
Skær imens citronen over, og rist den med skærefladen nedad på en varm, tør pande. Den skal bare blive gylden.
Servér straks krebinetter med bagt selleri, ristet citron og grønkålspesto.
Opskriften er til 2 personer

TIP: Rist pinjekernerne på en tør pande. Hold øje med dem, for pludselig går det stærkt.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

https://imgix.femina.dk/legacy/media/de0efc03d8774b5db177a133784d6579.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/95ff2659515543e3bc33e1c8c805721b.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/6b10647350b6440a8e82f42d2ad3c51e.jpg

Læs også