tacoskaller
Hovedretter

Tacoskaller med blomkål, cheddar-kikærter og pesto

De sprøde ostebagte kikærter bliver din nye favoritsnack. Her får du opskriften på tacoskaller med blomkål, cheddar-kikærter og pesto

Tacoskaller med blomkål, cheddar-kikærter og pesto 

Tid: 30 minuttter. Ovntid: 25 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
1 blomkål
1 spsk. olivenolie
1 tsk. hvidløgspulver
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt spidskommen
salt og friskkværnet peber
8-12 tacoskaller
2 avocadoer 
cremefraiche
 
 
CHEDDAR-KIKÆRTER
2 dåser kikærter
1 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
100 g cheddar
 
Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. FEMINA. Klik her for at læse mere
 
KORIANDER-PESTO
50 g mandler
1-2 fed hvidløg
1 bundt bredbladet persille
1 bundt koriander
saft af 1 limefrugt
1 dl olivenolie
salt og friskkværnet peber
 
PRØV OGSÅ: Paneret fisk i tacoskaller

Opskrift - sådan laver du tacoskaller med blomkål, cheddar-kikærter og pesto 

 
1. Tænd ovnen på 200°. Skær blomkålen i buketter, og vend dem i olie, hvidløgspulver, koriander, spidskommen, salt og peber. Fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og rist dem i ovnen i ca. 25 minutter, til de er gyldne.
 
2. CHEDDAR-KIKÆRTER: Skyl kikærterne, og tør dem i et rent viskestykke. Vend dem med olie og salt, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag kikærterne i ovnen i ca. 20 minutter, til de er sprøde. Riv cheddar-osten, og fordel den over kikærterne. Bag dem i yderligere 5 minutter, så osten smelter og bliver gylden.
 
3. KORIANDER-PESTO: Rist mandlerne let på en tør pande. Pil og pres hvidløg. Kom persille, koriander, limesaft, hvidløg og olivenolie i en blender, og kør, til du får en grøn olie. Tilsæt mandler, og kør maskinen, til du får en grov pesto. Smag til med limesaft, salt og peber.
 
4. Lun tacoskallerne i ovnen. Skær avocadokødet i skiver. Servér tacoskallerne med avocado, ristet blomkål, cheddar-kikærter, cremefraiche og pesto.
 

Få indkøbsliste til hele ugen her

 

UNGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Kartoffelpizza med pesto og mascarpone – Få opskriften her

Tirsdag: Italiensk oksekødssuppe – Få opskriften her

Onsdag: Æggekage med laks, squash og spinat – Få opskriften her

Fredag: Helstegt kylling og grøn salat med mormordressing – Få opskriften her

Læs mere om: