laks
Hovedretter

Stegt laks og kartoffelsalat med linser

Få ekstra fylde og mæthed i kartoffelsalaten med grønne linser. Her får du opskriften på stegt laks og kartoffelsalat med linser

Stegt laks og kartoffelsalat med linser 

Tid: 40 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
4 laksebøffer
salt og friskkværnet peber
smør og/eller olie til stegning
 
 
KARTOFFELSALAT
750 g kartofler
2 dl grønne linser
125 g grønne bønner
3 spsk. olivenolie
saft og fintrevet skal af 1 usprøjtet citron
2 tsk. dijonsennep
2 tsk. honning
salt og friskkværnet peber
1 lille glas kapers
1 rødløg
1 håndfuld dild
1 håndfuld purløg
1 håndfuld persille
 
Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. FEMINA. Klik her for at læse mere
 
TIL SERVERING
1 citron
 
PRØV OGSÅ: Salat med råmarineret laks og croutoner
 

Opskrift - sådan laver du stegt laks og kartoffelsalat med linser 

 
1. KARTOFFELSALAT: Skrub kartoflerne; kog dem i saltet vand, til de er netop møre, og afkøl. Skyl linserne i en sigte; kog dem i letsaltet vand i 20 minutter, og afkøl. Nip enderne af de grønne bønner; kog dem i letsaltet vand i et par minutter, og afkøl. Rør olivenolie sammen med citronsaft og citronskal, dijonsennep, honning, salt og peber. Skær de kogte kartofler i grove skiver, og vend dem i dressingen. Tilsæt linser, bønner og kapers. Skær rødløget i tynde skiver, og hak krydderurterne groft. Vend det i salat-
en, og stil den på køl indtil servering.
 
2. Krydr laksebøfferne godt med salt og peber, og steg dem i smør og/eller olie på en pande i 10-12 minutter. Servér med kartoffelsalat og citron skåret i skiver.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Squash-røsti med feta og grøn perlebygsalat – Få opskriften her

Tirsdag: Lammekødboller og æg i tomatsauce – Få opskriften her

Torsdag: Kikærte-kylling med squash og spinat – Få opskriften her

Fredag: Bøffer med lagbagte kartofler og svampesauce – Få opskriften her