Risotto med squash, asparges og citron
Aftensmad

Risotto med squash, asparges og citron

23. maj 2017Opdateret 9. april
af Emma Martiny
Hjemmelavet risotto går man aldrig galt i byen med. Her er tilsat ekstra forårsgrønt og et friskt pift citronskal. Her får du opskriften på risotto med squash, asparges og citron

Det skal du bruge (4 pers)

  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. smør til stegning
  • 1 squash
  • salt og friskkværnet peber
  • 4 dl risottoris
  • 2 dl hvidvin
  • 1½ l hønsebouillon
  • 2 spsk. smør
  • 50 g friskrevet parmesan + lidt til servering
  • skal af ½ usprøjtet citron + lidt til servering
  • 1 bundt grønne asparges
  • ½ bøtte ærteskud

Fremgangsmåde

  1. Pil og hak løg og hvidløg, og steg dem i smør i en gryde. Skyl squashen, riv den groft, og lad den stege med, indtil squashen begynder at falde sammen.
  2. Kværn salt og peber over.
  3. Skyl risene, kom dem i gryden, og vend rundt. Hæld hvidvin i gryden, og lad væden fordampe.
  4. Tilsæt herefter varm bouillon lidt efter lidt, så risene er akkurat dækkede hele tiden.
  5. Lad risottoen koge i ca. 20 minutter, indtil risene er al dente.
  6. Tilsæt smør, friskrevet parmesan og citronskal. Rør rundt, og smag til.
  7. Skyl aspargesene, knæk bunden af dem, og skær aspargesene i mundrette bidder.
  8. Vend dem i risottoen, og lad retten simre et par minutter, så aspargesene bliver flot grønne.
  9. Servér straks pyntet med ærteskud, parmesanflager og revet citronskal.
Se flere opskrifter på risotto her.

Læs også