ribbensteg
Hovedretter

Ribbensteg og frisk kålsalat med tranebær og kartofler

Giv de sprøde flæskesvær ekstra smag ved at gnide dem med salt og chiliflager, før stegen kommer i ovnen. Her får du opskriften på ribbensteg med frisk kålsalat med tranebær og kartofler

Ribbensteg med frisk kålsalat med tranebær og kartofler 

Tid: 30 minutter. Ovntid: 60 minutter
Antal personer: 4
 
 
DET SKAL DU BRUGE
1 ribbenssteg med svær, 800-1.000 g
2 spsk. tørrede chiliflager
salt
 
FRISK KÅLSALAT MED KARTOFLER
600 g små kartofler
¼ spidskål
¼ rødkål
lidt salt
100 g tørrede abrikoser
100 g tørrede tranebær
1 bundt bredbladet persille
 
DRESSING
¾ dl olivenolie
1 tsk. honning
1 spsk. æbleeddike
salt og friskkværnet peber
 
PRØV OGSÅ: Skift ribbensteg ud med en flæskesteg serveret på grove grøntsager med kold estragondressing
 

Opskrift - sådan laver du ribbensteg med frisk kålsalat med tranebær og kartofler 

 
1. Tænd ovnen på 190°. Læg ribbensstegen på en ovnrist, og gnid den med chiliflager og salt. Steg den i ovnen i 60 minutter med en bradepande under risten, indtil sværen er sprød, og kødet er gennemstegt.
 
2. FRISK KÅLSALAT MED KARTOFLER: Kog kartoflerne møre, og pil dem. Lad dem køle lidt af, og skær dem i mindre stykker. Snit spidskål og rødkål helt fint, gerne på et mandolinjern, og drys de to slags kål med salt. Skær abrikoserne i strimler, og bland abrikoser og tranebær med kålen. Skyl og tør persillen, og hak den groft. Vend kartofler og persille i kålsalaten.
 
3. DRESSING: Rør olie samme med honning og eddike. Krydr med salt og peber. Hæld dressingen over salaten, og servér sammen med ribbenssteg.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Pizza med artiskokker, serranoskinke og peberfrugt - få opskriften her

Onsdag: Fiskefilet på ristet rugbrød med blomkåls-gulerods-salat - få opskriften her

Torsdag: Flanksteak på brød med soyamayo og salat - få opskriften her

Fredag: Helstegt barbecue-kylling med kål og kartofler - få opskriften her

 
Læs mere om: