kulmule
Hovedretter

Pistaciemarineret kulmule med pastinakfritter og avocado-mayo

Synes du, hvid fisk kan være lidt kedeligt, så vend den i hakkede pistacienødder og persille, før den ryger på panden. Her får du opskriften på pistaciemarineret kulmule med pastinakfritter og avocado-mayo

Pistaciemarineret kulmule med pastinakfritter og avocado-mayo 

Tid: 35 minutter. Ovntid: 20 minutter
Antal personer: 4
 
DET SKAL DU BRUGE
800 g kulmulefilet
2 spsk. olivenolie 
50 g ristede og saltede pistacienødder
1 håndfuld bredbladet persille
skal af 1 usprøjtet citron
friskkværnet peber
 
 
PASTINAK-FRITTER
1 kg pastinakker
1 spsk. olivenolie 
salt
 
Giv et gaveabonnement i julegave! Vælg imellem 17 forskellige blade - f.eks. FEMINA. Klik her for at læse mere
 
AVOCADO-MAYO
1 moden avocado
3 spsk. god mayonnaise
1-2 fed hvidløg
saft af ½ citron
salt og friskkværnet peber
 
PRØV OGSÅ: Kulmule med lime og kålsalat

Opskrift - sådan laver du pistaciemarineret kulmule med pastinakfritter og avocado-mayo 

1. PASTINAK-FRITTER: Tænd ovnen på 175°. Skræl og skær pastinakkerne i stave, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend dem med olie, og drys med salt. Bag fritterne i ovnen i 30 minutter, til de er gyldne og sprøde.

 
2. Læg kulmulefileten i et ovnfast fad, og dryp olie over. Hak pistacienødder og persille fint, og bland med revet citronskal og peber i en skål. Fordel blandingen på fisken, og tryk den fast. Sæt fadet i ovnen i ca. 20 minutter, til kødet falder af i flager, når du stikker til fisken med en gaffel.
 
3. AVOCADO-MAYO: Kom avocadokød, mayonnaise, presset hvidløg, citronsaft, salt og peber i en skål. Brug en stavblender og mos blandingen sammen til en cremet konsistens. Smag til med salt og peber, og servér til fisk og fritter.
 

Få indkøbslisten til hele ugen her

 

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

Mandag: Cremet spaghetti med ricotta og spinat – Få opskriften her

Onsdag: Nachos med græskar, krydret kylling og bønner – Få opskriften her

Torsdag: Åben sandwich med hummus, chorizo og bagte tomater – Få opskriften her

Fredag: Ribeye steak og salat med smørstegte kantareller og brombær – Få opskriften her

Læs mere om: