https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/mad/hovedretter/2013/04/1317-fettuccini-med-valnoeddepesto/1317-fettuccino-med-pesto-copy.jpg
Mad

Pasta med valnøddepesto

26. april 2013
af Susanne Palmqvist
Foto: Anders Schønnemann
Dejlig enkel pasta ret med masser af valnøddesmag. Dryp med en god olivenolie, evt. citronolie, eller drys med friskrevet parmesan

Pasta med valnøddepesto til 4 personer

Ingredienser:
400-500 g hjemmelavet fettuccine - se opskrift her
ELLER 2 pakker frisk fettuccine a 250 g

Pesto:
150 g valnødder
1 fed revet hvidløg
30 g revet parmesanost
1 dl olivenolie
1 spsk. citronsaft
citronskal af ½ økocitron
salt

Endvidere:
250 g mørke champignoner el.a. svampe
½ spsk. olivenolie
stor håndfuld rucola
kværnet peber

Tilbehør:
god olivenolie til dryp
eller parmesan til drys

Opskrift - Sådan laver du pasta med valnøddepesto

1. Sæt rigeligt vand + salt over til pasta.

2. Kom alle dele til pestoen i en minihakker/blender, og kør det til en lidt grov pesto.

3. Skær svampene i mindre stykker, og rist dem gyldne i lidt olie. Skyl og hak evt. rucolaen groft.

4. Kog pasta al dente. Lad den dryppe af, og vend den straks med ristede svampe, pesto og rucola, og kværn peber over.

Servér evt. med parmesandrys, og sæt olien på bordet.

Prøv også: Pasta med laks

Læs også