Anders Schønnemann
Hovedretter

Pasta med muslinger, tomat, hvidvin og basilikum

Ugens torsdagsopskrift er pasta med muslinger, tomat, hvidvin og basilikum. Få opskriften her

Pasta med muslinger, tomat, hvidvin og basilikum til 2 personer (25 min)

Vælg muslinger med MSC-mærke. Flere supermarkeder har dem efterhånden i køledisken. De er også super rene og hurtige at ordne.

INGREDIENSER
250 g frisk pasta
1-1½ kg blåmuslinger
olivenolie
3 fed hvidløg i tynde skiver
1 dl pastavand
1 dl hvidvin
1 dl piskefløde
2 dl mosede tomater (fra flaske)
250 g cherrytomater i kvarter
1 håndfuld basilikum

Opskrift - sådan laver du pasta med muslinger, tomat, hvidvin og basilikum

1. Sæt vand over til pasta. Kog pastaen i saltet vand, til den er al dente.

2. Rens imens muslingerne; fjern evt. skæg. Kassér åbne muslinger, der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordet.

3. Steg dem kort i olie i en stor, varm gryde. Kom hvidløg ved, og steg ganske kort, til hvidløget har taget en smule farve. Tilsæt vand, vin, fløde, mosede tomater og kvarte tomater, og lad muslingerne dampe under låg i 3-4 minutter, eller til muslingerne har åbnet sig. Kassér de muslinger, der ikke åbner sig under tilberedningen.

4. Vend pastaen i gryden med muslinger. Kom basilikum i, og anret muslinger og pasta i dybe tallerkener eller skåle. Servér straks.

TIP: Fløden kan udelades!

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

MANDAG: Salat med tuncreme og radiser - Få opskriften her

TIRSDAG: Torsk med sennepssauce og rødbedesalat - Få opskriften her

ONSDAG: Fiskeburger af mørksej med tatarsauce - Få opskriften her

FREDAG: Tacos de luxe - Få opskriften her